Folketingets Lovsekretariat
Dato
29. januar 2025
Bilag
Sag
25/05980
Enhed
MIGSTAB
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 575 stillet den 27. januar 2025 af
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt han agter at efterleve Udenrigsministeriets
strategi fra 2021 om, at man som udgangspunkt ikke vil give langsigtet
udviklingsbistand til stater, der nægter at tage imod deres egne statsborgere?
Svar
Danmarks udviklingspolitiske strategi fra 2021 indeholder en række principper for,
hvordan vi ønsker at udmønte vores udviklingsbistand. Et af de principper er, at vi i
udgangspunktet ikke giver langsigtet udviklingsbistand til stater, der nægter at tage
imod deres egne statsborgere.
Udenrigsministeriet kan oplyse, at der ikke er tredjelande, der modtager langsigtet
udviklingsbistand fra Danmark, som ikke i et vist omfang samarbejder om
tilbagetagelse af egne statsborgere.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/1