Kirkeminister Morten Dahlins svar på MF Betina Kastbjerg spørgsmål af 21. ja-
nuar 2025 (Spørgsmål S 545).
Spørgsmål S 545:
”Hvad
mener ministeren om, at Imam Ali Moskéen angiveligt har kunnet mod-
tage tre store kontante donationer fra anonyme donatorer på henholdsvis
27.000, 37.000 og 38.000 kroner, og frygter ministeren, at reglerne gør det mu-
ligt for moskéer at medvirke til økonomisk kriminalitet?”
Svar:
Jeg er fuldstændig enig med spørgeren i vigtigheden af fokus på pengestrømme
til moskeer og anerkendte trossamfund generelt.
Derfor sikrer trossamfundsloven åbenhed og gennemsigtighed om trossam-
funds og menigheders økonomi og organisation. Anerkendte trossamfund skal
således hvert år udarbejde og indberette det seneste årsregnskab samt oplys-
ninger om donationer til Trossamfundsregistret, jf. § 21 i lov om trossamfund
uden for folkekirken (trossamfundsloven).
Årsregnskabet skal være udformet i overensstemmelse med reglerne i årsregn-
skabsloven og skal som minimum aflægges i overensstemmelse med reglerne
for regnskabsklasse A. Årsregnskabet skal ud over at leve op til disse krav inde-
holde oplysninger om det samlede beløb, trossamfundet henholdsvis menighe-
den har modtaget i donationer i regnskabsåret, jf. § 17, stk. 1, i bekendtgørelse
om Trossamfundsregisteret. Som donationer anses kontantbeløb, bortset fra
medlemskontingent, samt økonomisk støtte i form af lånegarantier, varer, tje-
nesteydelser og fast ejendom m.v.
Anerkendte trossamfund og menigheder har endvidere via en digital selvbetje-
ningsløsning pligt til at indberette oplysninger om donationer, jf. § 17, stk. 2, i
bekendtgørelsen.
Det fremgår desuden af § 17, stk. 3, i bekendtgørelsen, at indberetningen skal
angive:
1) det samlede donationsbeløb modtaget i regnskabsåret,
2) oplysninger om hvorvidt trossamfundet henholdsvis menigheden i
regnskabsåret har modtaget en eller flere donationer fra samme dona-
tor, der enkeltvis eller samlet overstiger 20.000 kr., og
3) oplysninger om størrelsen af donationen fra den enkelte donator samt
donators navn og adresse, når der er tale om en eller flere donationer
fra samme donator, der enkeltvis eller samlet overstiger 20.000 kr.
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 465653
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 29. januar 2025