Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
S 481
Offentligt
2966950_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Lise Bertelsen (KF) har den 10. januar 2025 stillet
spørgsmål nr. S 481, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 481:
Hvordan vil ministeren sikre, at unge, herunder med indvandrerbaggrund,
på en kommende EPX-uddannelse dannes i dansk kultur og danske
værdier som ytringsfrihed, demokrati og kønnenes ligestilling, inden de
skal ud og møde danskerne som f.eks. SOSU-assistenter, sygeplejersker
og skolelærere, hvis de ikke undervises i historie, samfundsfag, religion
og lign.?
Svar:
Regeringen har foreslået at oprette en ny erhvervs- og professionsrettet
gymnasieuddannelse (epx), som blandt andet skal være inspireret af og
bygge på de gode elementer fra de nuværende uddannelser hf og eux
samt 10. klasse og grundforløbets 1. del på erhvervsuddannelserne. Det
er tanken, at epx skal indeholde fag som har fokus på almen dannelse og
grundlæggende kundskaber, og som dermed kan bibringe eleverne et
solidt fundament af almen og demokratisk dannelse.
Regeringen foreslår, at der nedsættes en ekspertgruppe, der skal komme
med anbefalinger til, hvordan uddannelsen konkret kan tilrettelægges,
herunder de konkrete fag, linjer, prøveformer mv., som uddannelsen skal
indeholde, med henblik på nærmere stillingtagen hertil.
Med venlig hilsen
Børne- og Undervisningsministeriet
20. januar 2025
Sagsnr.: 25/00755
Mattias Tesfaye