Folketingets Lovsekretariat
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2025 - 108
Doknr.
117148
Dato
21-01-2025
Svar på spørgsmål stillet af Morten Messerschmidt (DF) den 10. januar 2024.
Spørgsmål nr. S 479:
”Hvad
mener ministeren om den meget omtalte masselækage af persondata fra Alles Læge-
hus, og hvad agter ministeren konkret at foretage sig for at forhindre de mange persondata-
lækager, der jævnligt afsløres, og agter ministeren for eksempel herunder at styrke Datatilsy-
net?”
Svar:
Jeg har ikke kendskab til de nærmere omstændigheder i den konkrete sag. Brud på personda-
tasikkerheden, eksempelvis vedrørende borgeres sundhedsoplysninger, er alvorligt. Det gæl-
der naturligvis særligt for de berørte borgere. Jeg forventer, at alle overholder de gældende
databeskyttelsesretlige regler, og at der generelt sikres forsvarlige foranstaltninger til beskyt-
telse af borgeres personoplysninger.
Jeg har til besvarelsen indhentet et bidrag fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Bered-
skab, som oplyser:
”Regeringen
arbejder for at styrke cyber- og informationssikkerhed hos myndigheder, virk-
somheder og borgere.
I Aftale om beredskabsområdet 2025-2026 fra 15. januar 2025 er der endvidere aftalt føl-
gende: ”Den centrale opgave med at
styrke cybersikkerheden mod digitale angreb rettet mod
borgere, virksomheder og myndigheder løftes. Det skal ske gennem en løbende og aktuel råd-
givning om digital sikkerhed og specifikt til borgere udsat for digital svindel via Sikkerdigital.dk
og Cyberhotline.”
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab forventer desuden snarest at fremsætte et
lovforslag om implementering af EU’s direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles
cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS 2-direktivet) med henblik på ikrafttrædelse 1. juli
2025. Lovforslaget indeholder krav til, at de omfattede enheder skal gennemføre passende
cybersikkerhedsforanstaltninger set i forhold til enhedens væsentlighed.”
Spørgsmål vedrørende databeskyttelse og Datatilsynet henhører under Justitsministeriets res-
sort. Jeg har indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, som oplyser:
”Den dataansvarlige –
f.eks. et lægehus
–
skal efter databeskyttelsesforordningens artikel 32
sikre, at der er gennemført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre
et sikkerhedsniveau, der passer til de risici, som behandlingen af personoplysninger medfører
for borgeren.