Jeg ved, at man i Skattestyrelsen har en gruppe mennesker, der arbejder med det her område, og hvis der er tvivl om, hvad det er for nogle regler, der gælder for fiskerne i forhold til skattelovgivningen, så skal man kontakte dem og få svar fra dem. Det er de svar, vi har forsøgt at give, både i de møder, vi har haft med branchen, og i de svar, jeg har sendt skriftligt over til udvalget, hvor flere har spurgt til noget af det samme. Og hvis man ikke føler, at man har fået fyldestgørende svar der, så har man jo altså også mulighed for at kontakte Skattestyrelsen. Så er det meningen, at man skal kunne få de svar, man har brug for, der.