Spm. nr. S 455

4) Til miljøministeren af:

Mette Thiesen (DF):

Vil ministeren på baggrund af Helsingør Kommunes henvendelse om behov for udmeldinger om grænseværdier for PFAS sikre, at Miljøstyrelsen kommer med en klar udmelding i forhold til de tre punkter, som kommunen har fremhævet som problematiske?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til, at Helsingør Kommunes borgmester i et brev sendt til ministeren ønsker, at Miljøstyrelsen kommer med en klar udmelding i forhold til a) konkrete anbefalinger til, hvordan kommuner som Helsingør kan regulere PFAS-udledning i luft, indtil nationale grænseværdier fastlægges, b) at fastlægge B-værdier, der sikrer et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for borgerne til brug for regulering, og c) at afklare den videre proces for, hvordan Miljøstyrelsen vil arbejde med at fastsætte nationale grænseværdier for PFAS i luft frem mod PFAS-handleplanens afrapportering i 2027.

Værsgo.

Nu skal vi til noget helt andet, fristes jeg til at sige.

Vil ministeren på baggrund af Helsingør Kommunes henvendelse om behov for udmeldinger om grænseværdier for PFAS sikre, at Miljøstyrelsen kommer med en klar udmelding i forhold til de tre punkter, som kommunen har fremhævet som problematiske?

Miljøministeren.

Det korte svar er: Ja. Først vil jeg slå fast, at jeg fuldt ud deler borgernes og byrådet i Helsingør Kommunes bekymringer for PFAS-forurening fra industrirøg. Den 18. december sidste år modtog jeg et brev fra borgmesteren i Helsingør, der udtrykte behov for mere konkret rådgivning og vejledning om udfordringerne med at regulere PFAS-forurening fra Accoat i Kvistgård. Jeg har også derefter inviteret Helsingør Kommune til et møde, så vi kan drøfte kommunens rolle som miljømyndighed og selvfølgelig det videre forløb i den her sag.

Det er sådan, at vi i dag ikke har fastlagt internationale grænseværdier for PFAS i luft. Så der har vi altså ikke nogen, vi lige kan tage ned. Derfor har jeg bedt Miljøstyrelsen om at arbejde på at tilvejebringe det nødvendige vidensgrundlag, så der kan udarbejdes nationale grænseværdier for udledning af PFAS-stoffer til luften gennem industrirøg.

Det er jo så, som spørgeren også ved, Helsingør Kommune, der er miljømyndighed i den konkrete sag, der spørges til her. Kommunen har givet en miljøgodkendelse til virksomheden tilbage i 2007, og der er nu også udstedt et undersøgelsespåbud. Og så er der også sket det, at Accoat den 6. december meddelte, at de har besluttet at lukke deres fabriksgrund inden for et år. Derfor er det altså vigtigt, at vi ikke kun taler om den konkrete sag, men altså hæver blikket. Der er jo andre borgere og andre kommuner i Danmark, der kan have den her bekymring og har brug for hjælp.

En kommune, der er godkendelses- og tilsynsmyndighed – altså Helsingør eller andre kommuner – har mulighed for at fastsætte grænseværdier i virksomhedens miljøgodkendelse, hvis der er risiko for væsentlig forurening. Generelt er det sådan, at kommunen for en godkendelsespligtig virksomhed som f.eks. Accoat ikke bare kan, men er forpligtet til at gribe ind, hvis der findes ulovlige forhold eller overhængende alvorlig fare for menneskers sundhed.

Til sidst vil jeg så sige, at jeg også vil inddrage ordførerne i Folketinget. Jeg har indkaldt til et ordførermøde om præcis den her problemstilling, som jeg afholder her, jeg tror, det er den 16. – om en uges tid i hvert fald.

Fru Mette Thiesen.

Jeg stod også lige og prøvede at huske datoen. Jeg kan ikke huske den præcise dato, men det vil jeg i hvert fald også glæde mig til. Så tak til ministeren for det her svar.

Det er jo sådan ude i de forskellige kommuner – det tror jeg vi alle sammen ved – at man, hvad skal man sige, før i tiden ikke planlagde lige så klogt. Vi har jo gentagne gange set eksempler på gamle fabrikker, der ligger i områder, der nu er boligområder, og som både kan støje og kan støve, alt efter hvad de nu laver. Det er den ene ting.

Den anden ting er jo så også, at der hele tiden kommer ny viden på området i forhold til eksempelvis PFAS, og hvor farligt det egentlig er, også i ganske, ganske små mængder. Så jeg er rigtig glad for at høre, at ministeren tager det meget alvorligt. For det her er jo faktisk noget, som gør folk utrolig syge, og jeg kan godt forstå de borgere i Kvistgård og i Helsingør Kommune generelt, som har været rigtig bekymrede for det her, altså om de faktisk har indtaget nok til, at det kan være sundhedsskadeligt osv.

Så jeg tror i hvert fald også, det er vigtigt, at man ligesom hjælper det lidt på vej i forhold til al den nye viden, der er om de her meget, meget farlige stoffer, sådan at kommunerne netop kan lave de her grænseværdier og de kan lave de her rammer for de her virksomheder. For det er jo ikke alle virksomheder, som bare lukker, og der ligger jo stadig væk rigtig mange virksomheder i de forskellige kommuner, som nu ligger tæt på tættere bebyggelse, fordi de er etableret i en anden tid, hvor der ikke lå alle de her boliger osv.

Har ministeren et estimat på, hvornår man cirka har det her overblik fra Miljøstyrelsens side? Og kommer vi som ordførere også til at blive informeret om, hvad man ligesom aftaler og snakker med Miljøstyrelsen om?

Miljøministeren.

Ja, noget af det, vi skal drøfte på mødet, er netop, hvordan den køreplan kommer til at være. Men jeg må også sige, at det her er ubetrådt land. Altså, der er ikke bare et naboland eller et andet land, vi normalt arbejder sammen med, vi kan kopiere noget fra, og det er desværre sådan med PFAS, at vi her kæmper om kap, og videnskaben knokler for det. Danmark er også et af de førende lande i forhold til indsatser, når det drejer sig om vores nationale PFAS-handlingsplan, men der er ikke nogen lande, vi lige kan kopiere noget fra og sige, at vi så tager de her grænseværdier. Så vi er nødt til at udvikle det selv. Så hvornår de er klar med det, kan jeg ikke komme med noget bud på nu her.

Spørgeren.

Nej, og det er også helt forståeligt, og jeg er også glad for, at ministeren siger, at man gør, hvad man kan. For det er bare rigtig vigtigt med nogle af de her stoffer, og nu siger ministeren med hensyn til den konkrete virksomhed, at tilladelsen blev givet tilbage i 2007. Det er jo lysår, i forhold til hvad man ved i dag, i forhold til hvad man vidste dengang osv., og jeg kan da godt forstå, at der sidder en masse kommunalpolitikere rundtomkring i landet, som tænker, hvordan de bedst muligt sikrer deres borgere, hvis de nu har nogle store virksomheder, som ligger tæt på bebyggelse osv.

Så jeg tror også bare, det er rigtig vigtigt, at der herindefra er nogle retningslinjer, eller at vi i hvert fald får den der viden ud, og det er jeg også rigtig glad for er det jeg hører ministeren sige.

Miljøministeren.

Ja, det er det, og når PFAS er et så stort problem, så er det jo, fordi det er det, der hedder evighedskemikalier. Ordføreren har jo også været dybt involveret i den debat tidligere, og det er jo stoffer, som kommer ind i vores organismer og er forbundet med en række meget alvorlige sygdomme. Det er jo desværre noget, der ophobes i vores organismer, og vi kan på sigt ved ophobning se, at man udsættes for den slags sygdom, og vi kan se, at det findes mange, mange steder, hvor vi måler for det. Men der findes også nogle koncentrationer, der findes nogle bidrag, som vi skal stoppe ved kilden. Vi skal jo stoppe udledningerne, det er jo det, indsatsen må handle om, og så må vi selvfølgelig få renset så meget op, vi kan. Men det er vanskeligt.

Fru Mette Thiesen med et afsluttende spørgsmål.

Det er jeg helt enig med ministeren i, og jeg er også rigtig glad for at høre, at ministeren tager det så alvorligt. Så jeg vil egentlig bare konkludere med at sige, at jeg, når det er sådan, at Miljøstyrelsen kommer tilbage med noget, vil glæde mig til at få det, og at jeg også vil glæde mig til det møde, ministeren har indkaldt til om det her område. For jeg er meget enig med ministeren i, at det her er ekstremt vigtigt, netop af de fuldstændig samme årsager, som ministeren her fortæller. For det er nogle stoffer, som gør stor skade på den menneskelige krop, og det skal vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at beskytte danskerne imod.

Miljøministeren.

Ja, herom er vi enige. Det eneste, vi så også bare må være helt ærlige omkring, er, at de nemme løsninger simpelt hen ikke findes på det her område. For det er så udbredt. Der findes mere end 10.000 forskellige PFAS, som bruges i alle mulige forskellige tænkelige og næsten også utænkelige former for hverdagsprodukter og industriproduktion. Så det er en meget, meget stor opgave. Men derfor er der ikke andet for end at gå i gang, og det er så det, vi er i fuld gang med, og vi gør det så tæt på som muligt og med fuldstændig åbenhed med Folketingets partier.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til miljøministeren og tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til transportministeren og til hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.