Retsudvalget 2024-25
S 452
Offentligt
2963505_0001.png
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. januar 2025
Politikontoret
Kirstine Koch
2024-16657
3563926
Besvarelse af spørgsmål nr. S 452 fra medlem af Folketinget Nick
Zimmermann (DF)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 452, som medlem af
Folketinget Nick Zimmermann (DF) har stillet til justitsministeren den 19.
december 2024.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
S 452 - 2024-25 - Endeligt svar på S 452: Hvad agter ministeren konkret at gøre for at stoppe den fuldkommen uacceptable kørsel, der tilsyneladende foregår i Aarhus?
Spørgsmål nr. S 452 fra medlem af Folketinget Nick Zimmermann
(DF):
”Hvad agter ministeren konkret at gøre for at stoppe den
fuldkommen uacceptable kørsel, der tilsyneladende foregår i
Aarhus?”
Svar:
Borgere skal kunne færdes trygt i trafikken i Danmark – både i Aarhus og i
resten af landet. Det er dybt ulykkeligt, hver gang et menneske mister livet
i trafikken. Personer, der sætter sig bag rattet uden tanke for andres
menneskers liv og helbred, skal derfor mødes af konsekvenser, der afspejler
handlingens grovhed.
For at sætte hårdt ind for hensynsløse trafikanter har et bredt flertal i
Folketinget de seneste år gennemført markante strafskærpelser for forhold
begået i forbindelse med vanvidskørsel. Straffen for overtrædelse af
straffelovens § 241, 2. pkt., uagtsomt manddrab under særligt skærpende
omstændigheder, er bl.a. skærpet med 150 pct. Politiet har også fået
mulighed for at beslaglægge vanvidsbilisters køretøjer med henblik på
konfiskation.
Selv om straffene er skærpet, og politiet har fået mulighed for at tage flere
køretøjer fra vanvidsbilister, vil regeringen fortsætte med at følge området
og se på mulighederne for yderligere at skærpe indsatsen mod
vanvidskørsel.
Rigspolitiet har desuden oplyst, at Østjyllands Politi i dag har stort fokus på
udfordringerne i Aarhus Vest, og at politikredsen i lang tid har haft og fortsat
har en særskilt færdselsindsats i området. Jeg har samtidig en forventning
om, at Østjyllands Politi løbende overvejer, om der er behov for at styrke
politikredsens indsats i det pågældende område.
Side 2/2