Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
S 447
Offentligt
2961051_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Helena Artmann Andresen (LA) har den 18.
december 2024 stillet spørgsmål nr. S 447, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 447:
Agter ministeren at leve op til sit ansvar som minister og sætte ind over
for de kommuner, der har udviklet en ulovlig praksis, hvor det er en
forudsætning, at elever skal have en diagnose, før de kan tildeles
støttetilbud, og hvilke tiltag vil ministeren i givet fald iværksætte?
Svar:
Diagnoser kan være afgørende for nogle børn og unge. De kan hjælpe
med, at børn og unge får den hjælp og støtte, de har brug for. Men vi må
aldrig ende et sted, hvor forældre skal jagte en diagnose til deres børn,
for at de kan få den hjælp og støtte, de har ret til.
I Folketinget den 18. december 2024 besvarede jeg mundtligt § 20 spm. S
384 om samme emne. Spørgsmålet udsprang af VIVE’s undersøgelse
”Særlige behov i skolen” fra oktober 2024, hvoraf det fremgår, at
nogle
kommuner har en praksis, hvor nogle støttetilbud sjældent tildeles,
medmindre der er en diagnosticeret problemstilling. Det er i den
forbindelse vigtigt at huske på, at VIVE’s undersøgelse kun ser på
en
mindre gruppe kommuner.
Ifølge folkeskoleloven skal der udarbejdes en pædagogisk-psykologisk
vurdering (PPV), hvis en skoleleder vurderer, at en elev har behov for
specialundervisning. PPV’en skal beskrive den enkelte elevs kompetencer,
og hvilken undervisning der tilgodeser elevens særlige behov. Det
betyder, at tildeling af støtte til elever altid skal ske på baggrund af en
konkret og individuel vurdering. Og at den nødvendige støtte skal
iværksættes, uanset om der foreligger en diagnose.
Det er blandt andet et af de områder, som den lovforberedende
ekspertgruppe om regler på inklusions- og specialundervisningsområdet,
som blev besluttet etableret med
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram
(marts 2024), skal udarbejde anbefalinger til. Anbefalingerne forventes
klar i første kvartal 2025. På baggrund af disse anbefalinger, skal
folkeskoleforligskredsen tage stilling til, om der er brug for at justere
Børne- og Undervisningsministeriet
2. januar 2025
Sagsnr.: 24/39833
 S 447 - 2024-25 - Endeligt svar på S 447: Agter ministeren at leve op til sit ansvar som minister og sætte ind over for de kommuner, der har udviklet en ulovlig praksis, hvor det er en forudsætning, at elever skal have en diagnose, før de kan tildeles støttetilbud, og hvilke tiltag vil ministeren i givet fald iværksætte?
reglerne for henvisning til specialundervisning (9-timersgrænsen),
herunder reglerne for den pædagogisk-psykologiske vurdering, og
reglerne om sygeundervisning.
Derudover kommer der også anbefalinger fra ministeriets vidensenhed
for udsatte børn og unge (VIBUS) i foråret 2025, som vil fokusere på,
hvordan stat, kommuner og skoler bedre kan arbejde med, at elever med
særlige behov får indsatser eller tilbud i regi af undervisningsområdet, der
modsvarer deres behov.
Der er således allerede iværksat en række indsatser, der sigter mod at
løse den problemstilling, der spørges til.
Det bemærkes herudover, at Børne- og Undervisningsministeriet har en
generel forpligtelse til at følge med i, hvordan lovgivningen inden for
ministeriets område administreres, herunder om lovgivningen overholdes,
og om lovgivningen fortsat er hensigtsmæssig. Det kaldes det
ulovbestemte sektortilsyn. Det ulovbestemte sektortilsyn indebærer
blandt andet, at ministeriet har mulighed for at undersøge, om der i en
kommune er begået en ulovlighed af ikke uvæsentlig art, hvis der
fremkommer oplysninger herom, og ministeriet kan undersøge sagen
nærmere og indhente oplysninger mv.
Børne- og undervisningsministeren har delegeret tilsynet til Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet (STUK). Som led i det ulovbestemte sektortilsyn
kan STUK udtale sig om lovligheden af dispositioner eller undladelser.
STUK følger op i tilfælde, hvor man får oplysninger, der indikerer, at en
konkret kommune ikke har en lovmedholdelig praksis. Hvor det vurderes
relevant, følger STUK op med kontakt til forvaltningen i den relevante
kommune med henblik på at vejlede om gældende regler.
STUK har ikke sanktionsmuligheder over for kommunerne som led i det
ulovbestemte sektortilsyn. Såfremt STUK har oplysninger, der tyder på, at
en kommunalbestyrelse ikke efterlever gældende regler, kan sagen
oversendes til det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen, som fører tilsyn med,
hvorvidt kommuner følger lovgivningen (legalitetstilsynet). Det er tilsynet
selv (Ankestyrelsen), som vurderer, om der er grundlag for at rejse en
tilsynssag.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye