Spm. nr. S 443

1) Til udenrigsministeren af:

Theresa Scavenius (UFG):

Hvad er ministerens holdning til de reformbetingelser for Ukraine, som er beskrevet i kapitel 5 og 6 i Ukraineplanen, der handler om privatisering af statsejede banker og offentligt ejede virksomheder?

Værsgo.

Spørgsmålet lyder: Hvad er ministerens holdning til de reformbetingelser for Ukraine, som er beskrevet i kapitel 5 og 6 i Ukraineplanen, der handler om privatisering af statsejede banker og offentligt ejede selskaber?

Udenrigsministeren.

Tak for det, og godt nytår. Lad mig først understrege, at den finansielle støtte til Ukraine, ikke mindst fra EU og den europæiske Ukrainefacilitet, jo er helt afgørende for Ukraines økonomiske situation. Det tror jeg også vi er enige om. Det er også grunden til, at vi fra dansk side fra starten har bakket op om Ukraineplanen og de reformtiltag, der er forudsætningen for udbetalinger fra Ukrainefacilitetens første søjle.

Planen er jo udarbejdet af Ukraines regering i tæt samarbejde med Europa-Kommissionen og efter konsultation med ukrainske civilsamfundsorganisationer, privat sektor og andre interessenter. Og den tager selvfølgelig højde for Ukraine særdeles vanskelige situation og afspejler samtidig landets stærke ønske om at nærme sig EU, herunder EU's indre marked. Planen har bl.a. til hensigt at sikre udviklingen i Ukraine i overensstemmelse med EU's regler, standarder og værdier med henblik på et fremtidigt EU-medlemskab. Det gælder også de reformer, der handler om privatisering statsejede banker og offentligt ejede virksomheder.

Det er også hensigten, at de gensidigt aftalte betingelser om sund økonomisk politik og reformer fra Ukraineplanen skal bidrage til at understøtte tilliden til landets økonomiske udvikling og dermed virke som en slags katalysator for private investeringer og yderligere støtte og lån fra andre internationale finansielle institutioner; investeringer og støtte, som Ukraine i høj grad har behov for.

Så det korte svar – jeg har jo passeret det punkt, hvor det kan blive kort, men hvis jeg skulle have gjort det – er, at vi bakker op om Ukraineplanen.

Fru Theresa Scavenius.

Tak for svaret. Grunden til, at jeg synes, det er et meget vigtigt spørgsmål at diskutere med udenrigsministeren, er ligesom for at kigge på den her økonomiske del af vores støtte, for vi har jo snakket rigtig meget om den militære støtte. Derfor handler det meget om, hvad det er for nogle betingelser, vi sætter op for vores støtte. Min bekymring er netop, at vi kommer til at favorisere nogle af de investorer, som udenrigsministeren også taler om, frem for faktisk den ukrainske befolkning. Jeg er i det hele taget faktisk også lidt ærgerlig over, at der har været en manglende åbenhed eller politisk diskussion omkring det, for jeg synes, det er ret vigtigt, at vi politisk diskuterer, hvad det er for nogle betingelser, vi sætter for Ukraine netop i en krigstid.

Som vi netop taler om, er det jo de her store, store reformkrav og den her omfattende plan, men det, jeg synes er det bemærkelsesværdige, er jo det her med, at vi ved, at samtidig med at vi har en krig, og at Ukraine står med ryggen mod muren, og at Kommissionen faktisk roser det økonomiske system, fordi både bankerne, men også hele den offentlige infrastruktur faktisk har serviceret den ukrainske befolkning i et stort omfang relativt til krigen. Er det så virkelig det rigtige tidspunkt, at vi kræver meget, meget store reformer?

Grunden til, at vi historisk set skal være bekymret, er jo, fordi vi har mange historiske eksempler fra Østeuropa og andre steder, hvor man netop har lavet de her meget hurtige chokagtige brandudsalg af en hel masse offentligt ejede selskaber, som så ender med at blive givet for en slik til nogle private investorer eller oligarker. Vi har set det i Rusland, og vi har set det i andre europæiske lande også.

Det, der er særlig bemærkelsesværdigt, er, at vi jo godt kan diskutere, hvorvidt vi synes det er en god eller dårlig idé at noget skal være privatejet eller offentligt ejet, men her sker det jo i en krigstid. Det, der så skal bemærkes, er jo, at værdien af alle de selskaber, hvis salg på grund af vores lån bliver fremskyndet, jo vil være meget lav på grund af krigstiden. Det vil sige, at min bekymring er, at vi altså stiller Ukraine og den ukrainske befolkning i en meget ufordelagtig forhandlingsposition, fordi de her privatiseringer skal ske nu og her.

Så vil ministeren ikke uddybe, hvorfor det skal ske nu, og hvorfor den danske regering støtter, at Europa stiller alle de her krav, og hvorfor vi gør det i en krigstid, hvor Ukraine i forvejen er meget hårdt ramt økonomisk?

Udenrigsministeren.

Jamen jeg synes, at det bliver sådan lidt en kunstig sondring mellem, om man varetager nogle investorers interesser eller befolkningens interesser. Jeg mener entydigt, at vi varetager den ukrainske befolknings interesser ved at stille os bag Ukraine, i øvrigt også med nogle attraktive, lempelige lån, der så er mødt med den konditionalitet, at man skal reformere det ukrainske samfund. Det er i øvrigt inden for nogle rammer, som er aftalt med Ukraine, som over tid, og her kan man også lave en parallel til en række andre østeuropæiske lande og tidligere EU-udvidelser, vil føre til – nu skal krigen lige vindes først – at vi får et rigere Ukraine og dermed også en mere velstående ukrainsk befolkning.

Fru Theresa Scavenius.

Ja, men det svarede jo ikke på spørgsmålet, om det her skal foregå i krigstid. Er det virkelig sådan, at vi skal tvinge Ukraine til at sælge deres aktiver i en krigstid, hvor værdien er meget lav? Vi har set det andre gange i forhold til revolutioner og reformer, at man har fået nogle meget lave priser, og derfor har det stillet befolkningen et meget dårligt sted. Så er ministeren ikke bekymret på samme måde som mig for, at det her ikke er til fordel for den ukrainske befolkning?

Udenrigsministeren.

Nej, det er jeg ikke, for så ville jeg jo have sagt det, men jeg er da helt med på, at den udfordring, Ukraine står med, jo er dobbelt, for der er både en krig, der skal vindes, og der er et samfund, der skal reformeres. Men det er nu mit bestemte indtryk, at man også i Ukraine deler den dobbelte ambition, altså at man på en og samme tid skal vinde en krig og berede vejen til et europæisk medlemskab, og forudsætningen for meritbaseret at nå en situation, hvor man kan blive medlem af EU, er at lave de nødvendige samfundsreformer, der gør, at Ukraine så at sige bliver kompatibel, i forhold til hvordan EU's indre marked ser ud.

Fru Theresa Scavenius med et afsluttende spørgsmål.

Jeg kan forstå, at ministeren ikke deler min bekymring på samme måde som mig, men jeg synes, det er forkert, at ministeren fremhæver det her med EU-medlemskabet, fordi Ukraine har en velfungerende markedsøkonomi med en stor markedsandel. Vi har en stor kompetent offentlig sektor, der ikke er større end den, der svarer til Danmarks. Så det her med, at vi på grund af krig tvinger dem til at privatisere så mange selskaber, kan jeg ikke se som andet, end at vi favoriserer danske og internationale investorer over den ukrainske befolkning.

Udenrigsministeren.

Det ser vi jo helt åbenlyst forskelligt på. Jeg mener ikke, at vi fremtvinger noget. Altså, der er et aftalt Ukraineprogram, som er blevet til i et samarbejde mellem Europa-Kommissionen og Ukraine og også med inddragelse af ukrainske civilsamfundsorganisationer m.v. Det tjener det formål at stabilisere og styrke Ukraines økonomi og reformere det ukrainske samfund, som spørgeren nu portrætterer måske også lidt rosenrødt i forhold til nogle udfordringer, vi alle sammen også ved findes i Ukraine omkring korruption og manglende transparens og andet, og det er jo det, som den her samlede indsats så at sige skal adressere.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til udenrigsministeren og bliver ligeledes stillet af fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.