Spm. nr. S 424

22) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Peter Kofod (DF):

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at imødegå de rekordhøje elpriser?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen: ”Ny rekord: Prisen på el rammer 11 kroner i dag” på fyens.dk den 12. december 2024.

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Jeg vil læse mit spørgsmål til ministeren højt:

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at imødegå de rekordhøje elpriser?

Jeg ser frem til en besvarelse.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Ja, det er rigtigt. Mange danskere tjekker næsten dagligt elprisen på deres telefon: Hvornår kan det bedst betale sig at sætte vaskemaskinen i gang eller lade elbilen? Vi har lært, at elprisen svinger. Elprisen afspejler udbud og efterspørgsel time for time, og derfor kan det betale sig at holde øje med priserne og om muligt udskyde forbrug fra de timer, hvor prisen er høj, til de timer, hvor prisen er lav. Når vi i perioder har mindre vind- og solenergi i elsystemet, som vi f.eks. oplevede i sidste uge, er det nødvendigt både i Danmark og udlandet er bruge energikilder med højere priser – det kan være olie, gas eller kul – til at imødekomme efterspørgslen på el. Det presser prisen op. Det sender samtidig også et signal til forbrugerne både i husholdningerne og erhvervslivet om at spare på strømmen. Til gengæld vil perioder med meget vedvarende energi presse den rå elpris på engrosmarkedet ned tæt på nul, hvilket bl.a. skete hen over flere timer natten til i mandags, den 16. december, altså kort tid efter at vi oplevede de rekordhøje priser i den anden ende.

Ved at øge andelen af vind- og solenergi i systemet bliver vi mindre afhængige af dyre energikilder som kul, olie og gas, og dermed forventes udviklingen at gå imod lavere priser i gennemsnit på engrosmarkedet for el. På trods af at den grønne energi i gennemsnit presser priserne nedad, skal vi vænne os til, at elprisen kommer til at svinge mere. Derfor skal vi også, i takt med at vi får mere sol- og vindenergi i elsystemet, fremme tiltag, der giver mere stabilitet. Det gør vi faktisk allerede i dag, f.eks. via vores udlandsforbindelser og ved at give incitament til at forskyde elforbruget til tidspunkter, hvor elproduktionen er høj og prisen er lav, og tilsvarende, hvor der er ledig kapacitet og mindre pres på elnettet. Dermed bidrager vi til en mere hensigtsmæssig adfærd også på forbrugersiden og til lagring af strøm.

Vi følger løbende udviklingen, og inden længe kommer regeringen med en køreplan for den langsigtede elforsyningssikkerhed. Vi har allerede sat initiativer i gang, der skal bidrage til stabiliteten. Senest har vi f.eks. her i Folketinget vedtaget at implementere den seneste europæiske elmarkedsreform. Heri indgår bl.a., at forbrugerne nu får ret til at indgå fastpriskontrakter om ellevering af mindst 1 års varighed. Tidligere var det 6 måneder. Samtidig forbedres markedsadgangen for operatører af ladestandere til elbiler og varmepumper med regler, der giver mulighed for flere elleverandør pr. husstand. Alle disse tiltag er nogle, som giver forbrugerne muligheder for at vælge produkter med mere forudsigelige priser.

Spørgeren.

Tak for besvarelsen, selv om der ikke var supermeget svar i det, må jeg sige. Jeg synes jo i virkeligheden, at vi står i en situation, hvor regeringen og et stort flertal i Folketinget ikke har særlig meget at tilbyde danskerne på det her område. Det kan godt være, at elprisen var lav natten til mandag, hvor el var stort set gratis, som ministeren sagde, men da jeg stillede mit spørgsmål i sidste uge, var elprisen nær 11 kr. Der var folk derude, der spekulerede på, om de havde råd til at tænde ovnen, om man skulle have 22 grader i stuen, eller man skulle skrue en lille smule ned, fordi det var så dyrt at varme sit hjem op, eller putte strøm på sin bil, hvis man er så heldig at have en elbil, eller varme sin mad.

Det, der er problemet med vores energipolitik, er den manglende stabilitet. Det kan da godt være, at det nogle nætter er stort set gratis – og det er det så ikke alligevel, fordi Danmark er blandt de lande, der har de suverænt højeste afgifter på el. Så selv om strømmen for et kort øjeblik måtte være billig, skal skattefar nok sørge for, at man alligevel kommer til at betale ved kasse et. Men der er ingen stabilitet. Og der ikke rigtig håb om nogen som helst bedring i det her spørgsmål, for regeringens eneste svar er, at vi skal gøre mere af det, der gør vores elproduktion ustabil: mere vindenergi, mere solenergi. Men i sidste uge, da det ikke blæste og solen ikke skinnede og vi havde det koldt udenfor, kostede det kassen for den almindelige forbrugere. Hvad vil regeringen stille op med det?

Ministeren.

Det er godt nok interessant, at spørgeren anklager mig for ikke at have et eneste svar på udfordringen med, så når spørgeren ikke selv kommer op med så meget som én ting – medmindre jeg kunne høre, at spørgeren vil have nedsat elafgiften. Men så vil jeg bare høre, hvad det så er for noget velfærd, vi skal skære væk, for elafgiften er der jo for at få penge i kassen.

Det langsigtede svar på, hvordan man får lave elpriser, er mere vedvarende energi. Hvis forbrugerne vil undgå svingende priser, kan de i elmarkedet vælge et produkt med faste priser, ligesom vi kender det fra realkredit med flekslån og fastforrentede lån. Den mulighed har forbrugeren. Der er selvfølgelig altid en risiko for, hvis man vælger et fastprisprodukt, at det så over tid bliver lidt dyrere, end hvis man levede med det variable.

Green Power Denmark har lige offentliggjort en analyse i dag, og jeg ved ikke, om spørgeren har nået at se den, men vi har i år i gennemsnit haft de laveste elpriser de sidste 4 år. Så jeg har løsningen med, og den hedder: Fortsæt den grønne omstilling. Og så skal forbrugerne selvfølgelig være bevidste om de valgmuligheder, de har i markedet for at vælge produkter med henholdsvis fast og variabel pris.

Spørgeren.

Den grønne omstilling er blevet den dyre omstilling. Dansk energipolitik, den grønne omstilling – den slags er stort set kollapset ude i verden. Der er ikke nogen, der tror på det mere. Der er lande, der siger, at de ikke gider være forbundet til vores net, fordi det er for dyrt. Og imens ser vi en meget, meget stor appetit på energi fra bl.a. techvirksomheder, der åbent fantaserer om at åbne atomkraftværker i USA, fordi man har så stort et energibehov i udviklingen af AI.

Det, vi i Danmark vil bruge som modsvar, er bare, at vi skal have nogle flere vindmøller, at vi skal have nogle flere solceller. Det kommer ikke til at kunne dække det behov, der bliver i fremtiden. Man kan ikke udvikle de her ting, hvis det bliver for ustabilt med energipriserne, fordi det næste jo er ... (Den fungerende formand (Erling Bonnesen) rejser sig.) Hvad vil regeringen gøre ved det? Jeg kommer tilbage til det i næste runde.

Ministeren.

Det er godt nok cool, hvis Dansk Folkepartis løsning på en problematisk elpris i sidste uge er at sige a-kraft. Det vil jo, hvis man bare forestiller sig, at det overhovedet er økonomisk ansvarligt, tage mange år, før det er der.

At spørgeren siger, at resten af verden ikke tror på, at den grønne omstilling er svaret, er alligevel, undskyld mig, noget af en påstand. Jeg ved ikke, om spørgeren har opdaget, at der er en fyr, der hedder Draghi, der har lavet en rapport med anbefalinger til, hvordan Europas konkurrenceevne kan blive styrket. Og kernen i det svar om at sikre, at Europa kan få energipriser, der er konkurrencedygtige med resten af verdens, er at forcere den grønne omstilling. Så jeg vil sige, at vores verdensbilleder er noget forskellige. Og jeg savner stadig væk spørgerens svar på den udfordring. Indtil videre har jeg ikke hørt noget, der overhovedet giver nogen mening på den korte bane.

Spørgeren.

Det er sjovt, at vi skal tale om hvornår på den korte bane og på den lange bane. Kernekraft er nødt til at være en del af energimikset. Kernekraft er nødt til at være en del af Danmarks energiforsyning i fremtiden, og vi er nødt til at kunne lave det selv. Men jeg kunne spørge ministeren, for jeg er klar over, at man ikke lige kan trykke på en kontakt, og så har vi med et fingerknips et nyt a-kraftværk: Men hvad med de her energiøer? Hvornår kommer de? Eller hvad med det der havvindsudbud? Kommer det sådan med et fingerknips? Kan vi bare lige trykke på en kontakt, og så dumper vi priserne, og så får vi en masse gratis energi? Nej, vel?

Ministeren for en afslutning.

Det er rigtigt, at det tager tid at bygge havvindsanlæg. Tidsperioden for anlæg af a-kraft er mig bekendt lang. Altså, jeg vil gerne se bevis på det atomkraftanlæg, som, fra man begynder den politiske snak, til det står der, er opført hurtigere end noget havvindsanlæg, vi har lavet i Danmark. Jeg kender ikke til det, men det kan være, at spørgeren kan oplyse mig om det. Så jeg ser ikke a-kraft som en hurtig løsning. A-kraft er en del af Danmarks elforsyningssikkerhed. Anlæggene står bare i vores nabolande, og regeringen har ikke nogen politik om at forhindre nabolandene i at bygge a-kraftanlæg. Kan det passe ind i det danske elsystem? Nej, hvad angår klassisk atomkraft: Jeg kender ikke nogen, der har forstand på økonomi, der siger, det kan lade sig gøre. Så kan det være, at vi i fremtiden har nogle andre typer a-kraftanlæg, men de virker jo ikke. De er jo ikke kommercielt tilgængelige derude nu. Vi kender ikke priserne, vi kender ikke driftsmønstrene osv. Så det er alt for tidligt at tage det ned som løsning.

Det, der er løsningen, er at få mere vind- og solenergi, og så selvfølgelig at forbrugerne høster de muligheder, de har i elmarkedet. De kan vælge et fastprisprodukt, eller også kan man jo også, som jeg selv gjorde den aften, for jeg holder også af at spare penge, spise rugbrødsmadder.

Mange tak for det. Dermed er spørgsmålet afsluttet, og vi kan gå til det næste.

Det er til ministeren for byer og landdistrikter, og det er af fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.