Spm. nr. S 400

2) Til udenrigsministeren af:

Sascha Faxe (ALT):

Hvilken holdning har ministeren til Amnesty Internationals rapport af 5. december 2024, der konkluderer, at Israel har begået folkedrab?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artikel på engelsk på amnesty.org den 5. december 2024: »Amnesty International investigation concludes Israel is committing genocide against Palestinians in Gaza«.

Værsgo.

Tak, formand. Hvilken holdning har ministeren til Amnesty Internationals rapport af 5. december 2024, der konkluderer, at Israel har begået folkedrab?

Udenrigsministeren.

Tak for spørgsmålet. Hvilken holdning jeg har, spørges der. Jamen jeg har læst, eller man har jo sandhedspligt i Folketingssalen, så jeg har ladet mig orientere om Amnestys rapport, og det er foruroligende læsning, som jo beskriver den katastrofale humanitære situation i Gaza.

Det ser vi på med stor alvor. Det gælder i særdeleshed, selv om det egentlig er svært at gradbøje, men det gælder i særdeleshed det nordlige Gaza, hvor mangel på humanitær adgang er særlig kritisk. Det er jo også afsættet for, at vi fra starten har understreget, at Israel har ret til selvforsvar, men at det er en ret til selvforsvar, der skal udøves inden for rammerne af folkeretten, herunder den humanitære folkeret, og det har vi også løbende fremhævet i forbindelse med konflikten.

Så bliver det repetitivt, for vi har været her før: Vi anser det her spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af folkeretten, som et domstolsanliggende, og det er fortsat vores position, og som det er spørgeren bekendt, verserer der allerede en sag ved Den Internationale Domstol, ICJ, om, hvorvidt Israel har overtrådt folkedrabskonventionen. Det er den sag, som Sydafrika har anlagt mod Israel. ICJ har så udstedt foreløbige foranstaltninger, som er juridisk bindende, og har beordret Israel til at samarbejde med FN om øjeblikkelig at sikre tilstrækkelig nødhjælp og madforsyninger ind i Gaza, og der stiller vi os jo bag ICJ om det her budskab, og vi tager det meget alvorligt, at ICJ ad flere omgange har fundet det nødvendigt at beordre foreløbige foranstaltninger mod Israel.

Fra starten af den her konflikt har vi insisteret på, at Israel selvfølgelig skal overholde den humanitære folkeret, og har også en forventning om, at Israel lever fuldt og helt op til ICJ's bindende afgørelser. Jeg kan se, at det er der et behov for et vedvarende internationalt pres for kommer til at ske, og det er også baggrunden for, at der i FN's Generalforsamling – jeg tror, det er i morgen – vil være endnu en resolution, der skal tages stilling til på norsk initiativ, og som sender det her signal.

Fru Sascha Faxe.

Tak. FN har jo været ude at sige, at vi er juridisk forpligtede på at forhindre folkedrab, og som ministeren også siger, er der jo en kant i forhold til selvforsvaret, hvor det, når selvforsvaret løber over den kant, så også bliver en forbrydelse mod folkeretten. Det er der, hvor både Amnestys konklusioner, FN-rapporter og andre indsigter har givet os anledning til at måtte lytte og reflektere dybt over, hvad Danmarks rolle og ansvar egentlig er i forhold til det her, fordi vi jo traditionelt har været store forkæmpere for både menneskerettigheder og international ret, hvad udenrigsministeren også selv nævner.

I Alternativet mener vi, at vi må gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at de her vurderinger og rapporter, der bliver fremlagt, ikke bare bliver ignoreret; at der ikke bliver afventet i forhold til dem, indtil der kommer en dom; og at de ikke bliver underprioriteret eller sågar miskrediteret, som vi hører det fra nogle lande. Det internationale samfund har en pligt til at handle, når der kommer indikationer på så alvorlige krænkelser.

Om få dage går Danmark ind i et diplomatisk superår. Jeg er sikker på, at udenrigsministeren får pænt travlt, mere end han allerede har i forvejen. Vi er blevet valgt til FN's Sikkerhedsråd, og på det valgprogram har der bl.a. været et tydeligt fokus på folkeretten. Så jeg tænker, at nu er tiden inde til, at vi skal leve op til de her løfter, sådan ekstra meget. Så derfor vil jeg høre ministeren, hvilke foranstaltninger regeringen vil sætte i værk, for at Danmark skal gøre sit til at forhindre folkedrabet, sådan som FN opfordrer til.

Udenrigsministeren.

Altså, vi gør jo noget. Vi har fra dag et betonet den her balance: ret til selvforsvar, respekt for folkeretten, herunder humanitær folkeret. Vi har i alle fora – FN, EU, bilateralt, senest da jeg havde en samtale med den israelske udenrigsminister her for nogle uger siden – betonet de her ting og understreget den forpligtigelse, Israel også har som besættelsesmagt, til at tage hånd om den befolkning, der er i de besatte områder. Det er også derfor, vi har stillet os, som vi har stillet os i hele UNRWA-spørgsmålet. Det er derfor, vi har været ude at tage afstand fra – jeg tror endda, jeg brugte ordet fordømt – Knessets beslutning om UNRWA og nu sammen med vores allierede presser på for, at Israel kommer op med nogle operationelle svar på, hvordan man med de beslutninger, man har truffet omkring UNRWA, vil sikre, at man lever op til sine folkeretlige forpligtigelser.

Så det er sådan set det, vi gør. Og det er ikke noget med, at vi den 1. januar skal tiltræde i Sikkerhedsrådet. Det er den position, vi har haft både før, under og efter.

Fru Sascha Faxe.

Tak, og jeg er helt med på og værdsætter det diplomatiske arbejde, der er blevet gjort; det skal der ikke herske nogen tvivl om her. Det, jeg efterspørger, er, at man siger: Der findes jo andre greb i skuffen. Vi kan have set, at det ikke har virket indtil nu, så der er jo andre greb i skuffen i forhold til det. Man kan lave nogle sanktioner, man kan indføre våbenembargoer osv. Derfor er jeg nysgerrig, og altså, måske skal jeg spørge på en anden måde: Mener ministeren, at Danmark har gjort nok for at reagere på Israels overgreb på civilbefolkningen i Gaza? FN beskylder dem jo så altså også for at begå brud på folkeretten.

Ministeren.

Det svar giver jo sig selv, og det er selvfølgelig et ja, for ellers havde vi gjort noget andet. Skal der gøres mere? Ja, og der skal i særlig grad gøres noget i en EU-ramme, hvor vi sådan set vedvarende har arbejdet for at prøve at fremme nogle fælles europæiske positioner, bl.a. også på sanktionsspørgsmål i relation til ulovlige bosættelser. Jeg noterer mig også med glæde, at det nu ser ud til efter et meget, meget langt tilløb, at der formentlig nu i starten af det nye år kan komme et møde i Associeringsrådet EU-Israel, som jo er den ramme, vi har sammen, omkring et uddybet samarbejde mellem Europa og Israel, og hvor der også er plads til at tage de her spørgsmål op. Så det ser jeg frem til med stor interesse.

Fru Sascha Faxe med et afsluttende spørgsmål.

Tak. Det er jo lige med at vælge, hvad det sidste er, for jeg tænker ikke, at den her samtale er slut. Men jeg tror egentlig, at jeg vil stille et spørgsmål, som går tilbage til rapporten, og spørge ministeren, om ministeren er enig med rapporten i, at det palæstinensiske folk er omfattet og beskyttet af folkedrabskonventionen.

Udenrigsministeren.

Jeg er enig i, at folkeretten og den humanitære folkeret gælder uindskrænket. Og det er helt åbenlyst, at Israel altså har en folkeretlig forpligtigelse i forhold til de mennesker, der bor i de besatte områder. Jeg er ikke nogen domstol. Jeg kan ikke afgøre det juridiske. Men som jeg har sagt flere gange før: Man behøver heller ikke at være jurist for at kunne nå den konklusion, at den humanitære katastrofe, vi er vidne til, er forfærdelig, og den er ikke adresseret ordentligt. Det er ikke en juridisk vurdering. Det er en politisk-humanitær vurdering. Det er også derfor, vi støtter med humanitær bistand. Det er derfor, vi presser på for, at Israel giver bedre adgang. Det er derfor, vi har indtaget den her position i UNRWA-spørgsmålet osv.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Sascha Faxe fra Alternativet.

Jeg byder nu velkommen til fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten, som stiller spørgsmålet, og det er ligeledes til udenrigsministeren.