Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 13-12-2024
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: rvt
Sagsnr.:2024 - 14892
Dok. nr.: 268942
Medlem af Folketinget Per Larsen (KF) har den 6. december stillet følgende spørgsmål
nr. S 399 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 399:
”Vil
ministeren tage initiativ til at sikre bedre udredningsmuligheder for patienter
med lipødem, herunder en vurdering af om kapaciteten på Bispebjerg Hospital kan
udvides, og om praktiserende læger kan få bedre værktøjer til at diagnosticere
sygdommen? (Spm. nr. S 399).
Begrundelse
Der henvises til artiklen »Frustrerede kvinder oplever »konstante smerter« på grund
af særlig sygdom« af 6. december 2024 på tv2.dk.”
Svar:
Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at den enkelte patient skal have mulighed for
at blive udredt og behandlet for sin sygdomstilstand inden for rammerne af de
gældende patientrettigheder. Det gælder naturligvis også patienter med lipødem.
Hvorvidt kapaciteten på Bispebjerg Hospital kan udvides, har jeg ikke mulighed for at
gå ind i. For det er regionerne, der er ansvarlige for de konkrete organisatoriske
dispositioner og prioriteringer af ressourcer. Det er min forventning, at regionerne
disponerer og prioriterer til gavn for patienterne, herunder også patienter med
lipødem.
Fra regeringens side har vi taget en række initiativer, der skal styrke økonomien og
behandlingskapaciteten og sikre regionernes rammer for at løse opgaverne i
sundhedsvæsenet. Senest i foråret med aftalen om regionernes økonomi for 2025.
Her sikrede regeringen det største løft af regionernes driftsramme til sundhed i 14 år
på 2,1 mia. kr. samt et ekstraordinært løft i 2024 på 600 mio. kr.
Fsva. angår spørgsmålet om praktiserende læger, henvises der til svar på SUU alm.
del spm. 731.
Heraf fremgår det bl.a., at i Danmark kan de alment praktiserende læger vælge at
henvise patienter med lipødem til hudlæge, lymfødemcenter eller smertelæge.
Desuden kan patienter henvises til vurdering ved kirurg eller reumatolog, hvis det
vurderes relevant. Hvilken behandling, der tilbydes, vil altid afhænge af en konkret
lægefaglig vurdering, herunder en samlet overvejelse af fordele og ulemper.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde