Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
S 396
Offentligt
2956128_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-1186
Den 12. december 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 396, som medlem af Folketinget Carl Valentin (SF)
har stillet til ministeren for grøn trepart den 5. december 2024.
Spørgsmål nr. S 396 fra medlem af Folketinget Carl Valentin (SF)
”Hvad
mener ministeren om den lokale kritik, som er blevet fremført vedrørende placeringen af en
svineproduktion på 45.000 enheder på Noersgårdvej 13 i Lemvig Kommune?”
Svar
Almindeligvis er rollefordelingen den, at Folketinget fastsætter de overordnede rammer, som kom-
munerne udfylder med konkrete afgørelser. Det gælder også ift. etablering, ændring eller udvidel-
ser af husdyrbrug. Her er loven opbygget sådan, at kommunerne har kompetencen til at træffe
afgørelse, mens der fra centralt hold er fastsat nogle overordnede beskyttelsesniveauer, der altid
skal være overholdt.
Efter de gældende regler skal kommunerne meddele afslag på ansøgningen, såfremt husdyrbruget
ikke opfylder de nationalt bestemte beskyttelsesniveauer for ammoniak og lugtgener. Kommu-
nerne skal ligeledes afslå ansøgninger med afsæt i en række forhold, hvis det ikke er muligt at af-
bøde generne med vilkår, så omgivelserne bliver tilstrækkeligt beskyttede. Det gælder fx helt lokale
hensyn om støj, støv eller landskabelige forhold. Det, mener jeg, er en fornuftig arbejdsdeling, da
kommunerne har viden om lokale forhold, der bør indgå i udformningen og anvendelsen af arealer.
Hvad angår sagen fra Lemvig Kommune, der henvises til i spørgsmålet, er det således den lokale
kommunalbestyrelses opgave at tage stilling i den konkrete sag. Kommunalbestyrelsen skal sikre,
at der ikke sker væsentlig påvirkning af omgivelserne i forhold til lugt, ammoniak, landskabelige
værdier, støj, støv, transport m.v.
Jeppe Bruus
/
Mathias Nørgård
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk