Retsudvalget 2024-25
S 381
Offentligt
2954019_0001.png
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. december 2024
Politikontoret
Malthe Krusell Krarup
2024-15910
3543727
Besvarelse af spørgsmål nr. S 381 fra medlem af Folketinget Karina
Adsbøl (DD)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 381, som medlem af
Folketinget Karina Adsbøl (DD) har stillet til justitsministeren den 3.
december 2024.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
S 381 - 2024-25 - Endeligt svar på S 381: Vil ministeren kommentere artiklen »Frustrerede villaejere lever i daglig frygt for nye indbrud« fra JydskeVestkysten den 30. november 2024 og redegøre for, om den nuværende lovgivning i forhold til indbrudstyveri er god nok, eller om ministeren agter at tage nogle initiativer for at stramme lovgivningen vedrørende indbrudstyveri?
Spørgsmål nr. S 381 fra medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD):
”Vil ministeren kommentere artiklen »Frustrerede villaejere
lever i daglig frygt for nye indbrud« fra JydskeVestkysten den
30. november 2024 og redegøre for, om den nuværende
lovgivning i forhold til indbrudstyveri er god nok, eller om
ministeren agter at tage nogle initiativer for at stramme
lovgivningen vedrørende indbrudstyveri?”
Svar:
Jeg er af principielle grunde meget tilbageholdende med at udtale mig om
konkrete sager, der er eller har været under behandling hos myndigheder på
Justitsministeriets område.
Jeg vil dog gerne understrege, at det generelt gør stort indtryk på mig at læse
om beretninger fra borgere, som har været udsat for indbrud. Selv om
antallet af indbrud er faldet markant over de senere år, påvirker det stadig
alt for mange. At opleve indbrud i sit hjem er både ubehageligt og
grænseoverskridende. Det handler ikke kun om de ejendele, indbrudstyven
stjæler. Det handler også om den utryghed, et indbrud skaber. Derfor tager
jeg også indbrudskriminalitet meget alvorligt.
Regeringen lancerede den 1. februar 2024 udspillet ”Sammen om en
tryggere hverdag”, der indeholder 11 initiativer mod indbrudstyveri og
anden kriminalitet, som skaber utryghed i hverdagen. Folketinget behandler
aktuelt et lovforslag, som skal implementere de dele af udspillet, der kræver
lovændring.
Med lovforslaget foreslås det bl.a. at udvide anvendelsesområdet for
særvilkåret om økonomisk kontrol i straffeloven, der retter sig mod unge
mellem 18 og 25 år, som idømmes en betinget dom for visse typer af
utryghedsskabende kriminalitet, til også at omfatte indbrudstyveri og hæleri.
Formålet er at understøtte og vejlede unge dømte om økonomiske forhold
og dermed give unge, der står på kanten af en kriminel tilværelse, bedre
forudsætninger for at leve et liv uden kriminalitet på den anden side af
dommen.
Endvidere deltager Justitsministeriet i et samarbejde med bl.a.
forsikringsbranchen og politiet om udviklingen af et digitalt register over
stjålne genstande. Registeret skal bl.a. gøre det muligt som forbruger at slå
Side 2/3
S 381 - 2024-25 - Endeligt svar på S 381: Vil ministeren kommentere artiklen »Frustrerede villaejere lever i daglig frygt for nye indbrud« fra JydskeVestkysten den 30. november 2024 og redegøre for, om den nuværende lovgivning i forhold til indbrudstyveri er god nok, eller om ministeren agter at tage nogle initiativer for at stramme lovgivningen vedrørende indbrudstyveri?
en genstand op for at få bekræftet, om en genstand er meldt stjålet eller ej,
inden forbrugeren foretager et køb. Formålet er at styrke indsatsen mod
indbrudskriminalitet og hæleri ved bl.a. at gøre det sværere for hælere at
omsætte hælervarer og dermed mindske motivationen for at begå indbrud.
Herudover er der som led i flerårsaftalen om politiets og
anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 pr. 1. november 2021 indført en
såkaldt politigaranti i bl.a. sager om indbrud i privat beboelse.
Politigarantien indebærer, at politiet skal rykke ud med det samme, når et
indbrud anmeldes til politiet, hvis gerningspersonen fortsat er til stede. Hvis
gerningspersonen ikke er til stede, skal politiet rykke ud inden for 24 timer,
medmindre borgeren selv har ønsket, at politiet kommer senere.
Politigarantien vil blive videreført i 2025 som led i en samlet étårig
forlængelse af flerårsaftalen.
Side 3/3