Skatteudvalget 2024-25
S 378
Offentligt
2952146_0001.png
9. december 2024
J.nr. 2024 - 8929
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 378 af 3. december 2024, indleveret af Theresa Berg
Andersen (SF).
Rasmus Stoklund
/ Rikke Kure Wendel
S 378 - 2024-25 - Endeligt svar på S 378: Vil ministeren ændre beskatningsreglerne, så arbejdsgivere kan give skattefrie butiksgavekort som virksomhedsjulegaver, så gavekort på samme måde som fysiske gaver bliver skattefrie op til 1300 kr., med henblik på at styrke det lokale handelsliv og modvirke butiksdød i mindre byer?
2952146_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren ændre beskatningsreglerne, så arbejdsgivere kan give skattefrie butiksgave-
kort som virksomhedsjulegaver, så gavekort på samme måde som fysiske gaver bliver
skattefrie op til 1300 kr., med henblik på at styrke det lokale handelsliv og modvirke bu-
tiksdød i mindre byer?
Svar
Jeg har stor sympati for og deler betragtningen om at styrke det lokale handelsliv og mod-
virke butiksdød i mindre byer. Jeg mener dog, at det allerede er muligt for virksomheder
at støtte lokale forretninger efter de gældende regler for beskatning af personalegoder. Fx
kan virksomhederne støtte omsætningen i de lokale forretninger som led i virksomhedens
drift, og det er også muligt i et vist omfang at forære både naturalier og gavekort, som er
købt i lokale forretninger, til medarbejderne uden beskatning. Jeg henviser derudover til
mit svar på S 377 for en gennemgang af de gældende regler for gaver i form af gavekort.
I forbindelse med behandlingen af B 155 - Forslag til folketingsbeslutning om modernise-
ring af lovgivningen om firmagavekort (2021-22), som omhandlede et tilsvarende forslag,
blev det vurderet, at forslaget ville medføre et mindreprovenu på ca. 200 mio. kr. efter til-
bageløb og adfærd. Hertil blev det bemærket, at det i beregningerne udelukkende var for-
udsat, at der ville blive givet skattefri gavekort til privatansatte. Det ville dog være muligt,
at fx flere kommuner også ville finde det attraktivt at give skattefri gavekort til deres med-
arbejdere. Det ville i så fald medføre, at det skønnede mindreprovenu ville blive højere
end 200 mio. kr., jf. Skatteudvalget 2021-22, B 155
endeligt svar på spørgsmål 2.
Jeg mener på den baggrund ikke, der er behov for at ændre de nuværende regler for be-
skatning af personalegoder.
Side 2 af 2