Skatteudvalget 2024-25
S 377
Offentligt
2952152_0001.png
9. december 2024
J.nr. 2024 - 8929
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 377 af 3. december 2024, indleveret af Theresa Berg
Andersen (SF).
Rasmus Stoklund
/ Rikke Kure Wendel
S 377 - 2024-25 - Endeligt svar på S 377: Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at virksomheders julegaver i form af butiksgavekort, som giver medarbejderne mulighed for selv at vælge deres gave, beskattes, mens fysiske gaver er skattefrie op til 1300 kr.?
2952152_0002.png
Spørgsmål
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at virksomheders julegaver i form af butiks-
gavekort, som giver medarbejderne mulighed for selv at vælge deres gave, beskattes, mens
fysiske gaver er skattefrie op til 1300 kr.?
Svar
Efter de gældende regler beskattes mindre personalegoder, herunder julegaver i form af
naturalier, kun, hvis den samlede værdi af personalegodet overstiger et beløb i 2024 på
1.300 kr. Det vil sige, at der altså er en bagatelgrænse for skattefrie julegaver m.v.
I forhold til gavekort og andre tilsvarende ydelser skal der foretages en konkret vurdering
af, om gaven kan anses som en tingsgave (naturalieydelse) eller må sidestilles med kontan-
ter. Kun hvis det kan anses som en tingsgave, kan det være omfattet af bagatelgrænsen
for mindre personalegoder.
I den forbindelse lægges der i retspraksis vægt på, at gavekortet ikke kan ombyttes til kon-
tanter og har en tilstrækkelig begrænset anvendelsesmulighed. Hvis disse betingelserne er
opfyldt, er det derfor allerede muligt for virksomheder at give medarbejdere en skattefri
julegave i form af gavekort til en lokal butik.
Hensynet bag reglerne er, at man ikke skal kunne undgå beskatning af dele af sin løn ved
at få det udbetalt i andet end kontanter. Det mener jeg grundlæggende er hensigtsmæssigt.
Side 2 af 2