Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Theresa Berg Andersen (SF) har den 29. november
2024 stillet spørgsmål nr. S 370, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 370:
Hvordan kan ministeren forsvare at fjerne opgørelsen af minimumsnor-
meringer på institutionsniveau med argumentet om at spare på admini-
stration, når ny kortlægning viser, at 68 kommuner har ti eller flere for-
skellige koncepter i spil på daginstitutionsområdet, hvor det for ti år siden
gjaldt 26 kommuner, hvilket alt andet lige er en udvikling, der må betyde
mere administration?
Svar:
Regeringen og KL har som en del af aftalen om kommunernes økonomi
for 2024 indgået et ambitiøst og flerårigt samarbejdsprogram, som skal
understøtte, at kommunerne nedbringer deres udgifter til administration.
KL har i forbindelse med samarbejdsprogrammet foreslået at afskaffe op-
gørelse af normeringer på institutionsniveau. Da opgørelsen ikke under-
støtter et lovkrav, men ifølge KL er forbundet med administration i kom-
munerne,
har regeringen valgt at imødekomme KL’s forslag.
Kommunerne har ansvar for dagtilbudsområdet, herunder ansvar for den
pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene. Kommunerne har frihed til at gøre
tingene forskelligt. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at kommunerne,
på linje med staten, forholder sig til, om der er kommunale krav om f.eks.
brug af pædagogisk dokumentation, særlige metoder eller andet i dagtil-
buddene, som spænder ben for, at det pædagogiske personale kan bruge
deres faglighed i arbejdet med børnene, og som derfor ikke bidrager til at
løfte kvaliteten.
Med venlig hilsen
Børne- og Undervisningsministeriet
5. december 2024
Sagsnr.: 24/37724
Mattias Tesfaye