Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 04-12-2024
Enhed: Kommunal og regional
finansiering
Sagsbeh: maru
Sagsnr.:2024 - 14462
Dok. nr.: 263522
Medlem af Folketinget Carl Andersen (LA) har den 27. oktober stillet følgende
spørgsmål nr. S 348 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 348:
”Hvornår
fremsætter ministeren lovforslaget vedrørende de 16 kommuners mulighed
for at omgøre valg af statsgaranti til selvbudgettering samt afskaffelsen af
forfordelingen af Fanø Kommune hvad angår adgang til ø-tilskud?”
Svar:
Som det følger af besvarelsen af S 264 og INU alm. del spørgsmål nr. 5, hvor
pressemeddelelse af 18. november 2024 er vedlagt, fremsættes der efter gode og
konstruktive drøftelser med KL for nuværende ikke lovforslag om afskaffelse af
selvbudgetteringsordningen, mulighed for omvalg af statsgaranti til selvbudgettering
for 2024 samt indførelse af ø-tilskud til Fanø Kommune.
I stedet igangsættes nu et fælles arbejde med KL med henblik på ændringer af
selvbudgetteringsordningen.
./.
Regeringen vil samtidig arbejde på en løsning for de kommuner, der for 2024 og 2025
har valgt statsgaranti, hvor de 16 kommuner, der havde ønsket at vælge om for 2024,
ikke bliver ringere stillet end, hvis lovforslaget var blevet gennemført. Det har jeg
også understreget over for de 16 kommuner i vedlagte brev af 27. november 2024.
Det er ligeledes fortsat regeringens intention at tildele Fanø Kommune et ø-tilskud
som lille ø-kommune uden fast forbindelse fra 2026. Derudover kan jeg oplyse, at der
som en del af finansloven for 2025 tildeles et tilskud til Fanø Kommune på 20 mio. kr.
i 2025.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde