Spm. nr. S 344

26) Til skatteministeren af:

Leila Stockmarr (EL):

Vil ministeren fremlægge en plan for at indføre differentieret moms på frugt og grønt i denne regeringsperiode?

Skriftlig begrundelse

Der er efterhånden bred konsensus om, at det både er godt for folkesundheden og for klima og miljø, at vi danskere spiser mere frugt og grønt. Differentieret moms kan regulere danskernes forbrug. En helt ny analyse fra Skatteministeriet viser, at en nedsættelse af momsen på frugt og grønt til 15 pct. kan få danskerne til at spise flere sunde varer. Samtidig anbefaler Klimarådet, at vi også bør nedbringe de udledninger, der er forbundet med danskernes forbrug. Her vil et øget forbrug af frugt og grønt på bekostning af mere klimabelastende fødevarer være et konstruktivt bidrag. Alligevel er Danmark et af de eneste lande i EU, der ikke anvender differentieret moms. Der henvises til analyse af differentieret moms, »Forbrugsafgifter«, som kan findes i Klimarådets virkemiddelkatalog på rådets hjemmeside.

Værsgo.

Tak for det. Vil ministeren fremlægge en plan for at indføre differentieret moms på frugt og grønt i denne regeringsperiode?

Ministeren.

Vi er optagede af, at børn og unge, os alle sammen, lever sundt, at der spises mere frugt og grønt osv. Men det er nu engang sådan, som spørgeren sikkert også er bekendt med, at jeg for nylig fremlagde en analyse, som vi havde sat i gang, og hvor vi i øjeblikket har en proces, hvor vi taler med interessenter, og der er en udmærket offentlig debat i gang, hvor argumenterne for og imod en differentieret moms diskuteres, og på det grundlag synes jeg, det er for tidligt at konkludere noget. Der er jo argumenter i analysen, der taler i retning af, at det er en god idé, og der er elementer, som man kan argumentere for gør at det er en mindre god idé.

I forhold til sidstnævnte vægtskål kan man jo bl.a. tænke på, at det komplicerer et momssystem, som i dag er relativt enkelt, fordi momssatserne er ensartede for alle. Dertil kommer, at det vil skulle finansieres, altså at der skal findes et betydeligt beløb for at finansiere en sådan ordning, hvor man nedsætter momsen på frugt og grønt. Omvendt kan man sige, at det, der taler for, er, at det selvfølgelig vil være lidt billigere at gå en tur i grøntsagsafdelingen i supermarkedet.

Så der kan være argumenter for og imod, men jeg synes, det er for tidligt at konkludere på den analyse, som vi for nylig har lagt frem.

Spørgeren.

Jeg er helt med på, at der netop er kommet en analyse, og jeg har også læst den med stor interesse, og det var jo også det, der fik mig til at stille spørgsmålet, fordi jeg så håbede, at der var noget på vej. For det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi har gået rundt om den varme grød ret længe, når der kommer til det her spørgsmål. Selv om ministeriet først selv har lavet en analyse, har det jo længe været et diskussionsemne, og langt de fleste aktører, der arbejder med det her, altså detailhandelen, de grønne bevægelser og sundhedseksperterne, har jo alle i årtier, skulle jeg til at sige, været ude at anbefale det her, og Danmark er jo faktisk det eneste land, der ikke har en differentieret moms. Så det er meget svært ud over de økonomiske argumenter i hvert fald på den korte bane at se argumenterne imod det her.

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig i stedet at høre, hvad der er ministerens holdning til det her spørgsmål sådan politisk. Mener ministeren ikke, at der er flere ting, der taler for, at det her vil være en god idé, end der taler imod? Og er det egentlig ikke kun de kortsigtede økonomiske udgifter, der ligesom vil være rationalet for at sige nej til det her? Og i forlængelse af det her er jeg også lidt nysgerrig på, om man i regeringens analyse og ministeriet har set på de dynamiske effekter af, hvad det faktisk vil betyde for vores økonomi at indføre differentieret moms eller endda nulmoms på frugt og grønt.

Ministeren.

For at svare på det sidste først: Det fremgår jo af analysen, at man her vurderer, og det er baseret på forskningsresultater, at det vil have en sundhedseffekt på omkring 25 mio. kr. i sparede sundhedsudgifter. Det fremgår af analysen. Grunden til, at min forgænger satte analysearbejdet i værk, var jo, som spørgeren også rigtigt peger på, at det her er en debat og et forslag, der har været fremme fra tid til anden igennem mange år. For at få en offentlig debat på et mere kvalificeret grundlag og for at give os et stærkere grundlag at have debatten på satte min forgænger så det her arbejde i gang, og det er jo så den debat, der nu er i gang.

Spørgeren.

Så jeg kan forstå, at ministeren ikke vil bekræfte, at man faktisk agter at fremlægge noget konkret politik i den her regeringsperiode, og det synes jeg er ærgerligt. For jeg frygter lidt, selv om der er blevet lavet en ny analyse, at det her bliver, jeg vil ikke sige en syltekrukke, men at der ligesom ikke på noget tidspunkt kommer det her brændende punkt, der gør, at vi siger, at okay, nu slår vi til, og nu gør vi noget, og vi mangler jo ikke en brændende platform. Vi har jo også en forpligtelse i forhold til at reducere de udledninger, der er forbundet med vores forbrug, og det kan meget vel være en diskussion, der kommer op, i forbindelse med at vi skal opjustere vores klimalov.

Mener ministeren ikke, at en differentieret moms på frugt og grønt også vil kunne gavne vores kollektive indsats for at reducere vores CO2-udledninger?

Ministeren.

Jeg synes, der er argumenter i begge vægtskåle. På den ene side koster det jo statskassen 2 mia. kr. om året, hvis man gør det her, og der skal man jo så pege på, om det er 2 mia. kr., vi skal bruge mindre på ældrepleje, forsvar, skoler eller noget helt andet, og er det, hvis man gør det, så af en værdi, der er stor nok, den anden vej rundt? Man kan jo også sige, at det godt kan være, at man blandt nogle af interessenterne, nogle af dem, der nu blander sig i debatten, kan finde en enighed om, at man gerne vil have momsen nedsat, men der er jo ikke så stor enighed om, hvordan det skal finansieres, eller hvordan det skal afgrænses, og der er jo også nogle, der synes, at det vil komplicere momssystemet unødigt.

Så jeg synes ikke, det er så entydigt og ligetil, og derfor synes jeg, det er udmærket, at vi her tænker os grundigt om.

Spørgeren.

Som jeg forstår det, har detailhandelen jo selv haft meget succesfulde forsøg med det her. Nu, hvor vi ikke har haft nogen regering, der faktisk har villet gennemføre det politisk, så har både Coop og Lidl jo selv gennemført meget succesfulde forsøg med det her, der har betydet, at salget af frugt steg med 43 pct., og at forbruget af grønt voksede med 37 pct.

Det er jo meget svært at forstå, hvorfor man skal stå og finde håret i suppen, når der er så åbenlyse fordele ved det her, og en ny analyse fra en meningsmåling fra Coop viser også, at hele 82 pct. af danskerne, mener jeg det er, synes, det er en god idé at sænke momsen på frugt og grønt. Hvordan kan det ikke være noget, man kan tilkendegive at man politisk vil arbejde mere målrettet for?

Tak. Ministeren.

Jeg synes måske, det er lidt friskt at kalde 2 mia. kr. for et hår i suppen. Altså, det er jo trods alt et anseligt beløb at finansiere, og når man tager 2 mia. kr. fra ældreplejen, sygehusene eller forsvaret, kan det mærkes, og derfor skal man jo tænke sig ret godt om, inden man går ned ad den her vej. Jeg vil også sige, at det ikke er sådan, at det er fuldstændig entydigt, at alle i detailhandelen synes, at det her er en god idé. Der er stor forskel på, hvor komplekse afdelinger man har, altså på, om man har forarbejdede varer eller uforarbejdede varer med i sådan et forslag, og hvordan man præcis indretter det. Så jeg synes, at det kalder på lidt flere nuancer.

Tak til spørgeren.

Der er en ny spørger til skatteministeren, og det er hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)