Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
S 342
Offentligt
2949992_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-981
Den 4. december 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 342, som medlem af Folketinget Leila Stockmarr (EL)
har stillet til ministeren for grøn trepart den 26. november 2024.
Spørgsmål nr. S 342 fra medlem af Folketinget Leila Stockmarr (EL)
”Hvad
er ministerens holdning til, at der ifølge mediet Zetland lige nu breder sig en idé blandt
landmændene om, at det bedre kan betale sig at vente, til reguleringen kommer, end at søge de
frivillige ordninger om udtag af lavbundsjorde og skovrejsning i »Aftale om et grønt Danmark«, og
så lægge sag an mod staten for det tab, som de vil lide, hvis lovgivningen får deres marker til at
falde i værdi, fordi flere tror, at de vil få en højere samlet erstatning, hvis de bare ser tiden an?
Der henvises til, at formand for Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær, udtaler, »at aftalen »tigger og
beder« om at blive prøvet ved en domstol, hvis de ikke får fuld erstatning for værditabet« i Zetland
den 25. november 2024 i artiklen »Landmænd vil have »fuld erstatning«, hvis de skal stoppe med
at forurene«.”
Svar
Gennemførsel af
Aftale om Implementering af et Grønt Danmark
vil udgøre det langsigtede
grundlag for en historisk omlægning og omstilling af det danske areal og af fødevare- og landbrugs-
produktionen i Danmark. Arealomlægningen er afgørende for at nå i mål med kvælstof- og klima-
indsatsen, og de danske landbrugere skal i høj grad bidrage hertil som moderne arealforvaltere.
Jeg er meget glad for, at det med aftalen er lykkedes os at skabe bred enighed om den historiske
arealomlægning mellem blandt andre Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsfor-
ening
en aftale, der nu også er forankret bredt i Folketinget. Vi er blevet enige om aftalen i fæl-
lesskab, og derfor skal vi også nå målene i aftalen i fællesskab. Det er således min forventning, at
landbrugerne vil gøre brug af de frivillige ordninger.
Den grønne omstilling af landbrugserhvervet står med trepartsaftalen på to ben, frivillighed i ud-
tagningsindsatsen og krav i reguleringen. Der iværksættes frivillige ordninger for samlet set ca. 43
mia. kr. i Danmarks Grønne Arealfond til bl.a. skovrejsning, udtagning af lavbundsjorder inkl.
randarealer, vådområder, ekstensivering og jordopkøb mhp. bl.a. kvælstofreduktioner og jordfor-
deling. Parallelt vil der i de kommende år træde regulering i kraft, der skaber incitament til at indgå
i de frivillige ordninger, bl.a. en afgift på lavbundsjorder. På kvælstofområdet giver aftalen desuden
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
S 342 - 2024-25 - Endeligt svar på S 342: Hvad er ministerens holdning til, at der ifølge mediet Zetland lige nu breder sig en idé blandt landmændene om, at det bedre kan betale sig at vente, til reguleringen kommer, end at søge de frivillige ordninger om udtag af lavbundsjorde og skovrejsning i »Aftale om et grønt Danmark«, og så lægge sag an mod staten for det tab, som de vil lide, hvis lovgivningen får deres marker til at falde i værdi, fordi flere tror, at de vil få en højere samlet erstatning, hvis de bare ser tiden an?
mulighed for i 2027 at effektuere den skærpede miljøgaranti op til et niveau, hvor øget markregu-
lering i praksis vil føre til braklægning. Samtidig erstattes den nuværende markregulering i 2027
af en ny udledningsbaseret markregulering baseret på nyeste viden om jordens retention.
I aftalen indgår en række elementer, som må forventes at påvirke jordpriserne på forskellig vis.
Målopfyldelsen i de enkelte oplande skal ske med blik for at holde jordpriserne i ro.
Jeppe Bruus
/
Morten Ejrnæs
2