Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
S 339
Offentligt
2948276_0001.png
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Christina Olumeko (ALT) har den 25. november 2024 stillet
følgende spørgsmål nr. S 339 til uddannelses- og forskningsministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål S 339:
Vil ministeren anerkende, at med politisk opbakning, ville det være muligt at
undgå den forhøjede leje for Københavns Universitet?
Svar:
Uddannelses- og Forskningsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bi-
drag fra Transportministeriet, der oplyser følgende:
”I
udgangspunktet er beregningsgrundlaget for huslejen i Niels Bohr Bygningen de
samlede byggeomkostninger (jf. den indgåede dialogbaserede aftale). For Niels
Bohr Bygningen indgår omkostninger (ca. 1 mia. kr.), som stammer fra ophævel-
sen af kontrakten med den spanske entreprenør Inabensa og dennes arbejde, dog
ikke i huslejegrundlaget. Dette skyldes det særskilt store svigt, der er sket fra
Inabensa, og som betyder, at deres leverancer i praksis har været ubrugelige jf.
transport- og boligministerens svar til Finansudvalget 17. december 2020.
Københavns Universitet har overtaget bygningen pr. 1. juli 2023 og betaler en
aftalt midlertidig husleje til Bygningsstyrelsen svarende til den oprindelige aktstyk-
kebevilling i dagens priser tillagt de brugerønsker som Københavns Universitet har
godkendt. Københavns Universitet har anlagt en intern statslig voldgiftssag mod
Bygningsstyrelsen om huslejen.
Når den interne statslige voldgiftssag er afsluttet, vil huslejen som udgangspunkt
blive reguleret med bagudrettet effekt fra overdragelsesdatoerne dvs. for en del af
Niels Bohr Bygningen den 16. februar 2023 og for hele bygningen den 1. juli
2023.”
Da ibrugtagning af Niels Bohr Bygningen på nuværende tidspunkt ikke har med-
ført en uforudset huslejestigning for Københavns Universitet, finder jeg derfor for
nuværende ikke anledning til at overveje, hvorvidt der vil være politisk mulighed
for at gøre noget ved en eventuel huslejestigning.
3. december 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
531005
Side 1/2
S 339 - 2024-25 - Endeligt svar på S 339: Vil ministeren anerkende, at med politisk opbakning, ville det være muligt at undgå den forhøjede leje for Københavns Universitet?
2948276_0002.png
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2