Skatteudvalget 2024-25
S 337
Offentligt
2946734_0001.png
2. december 2024
J.nr. 2024 - 8611
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 337 af 22. november 2024, indleveret af Steffen W.
Frølund (LA).
Rasmus Stoklund
/ Mette Kildegaard Graversen
S 337 - 2024-25 - Endeligt svar på S 337: Skal ministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 167 forstås sådan, at man godt – inden for rammerne af regeringens skattestop – kan opleve midlertidigt højere skatter, hvis det sker som led i omlægninger, som senere vil sænke skatten tilsvarende, mens man ikke kan øge skatterne midlertidigt for at finansiere højere offentlige udgifter?
2946734_0002.png
Spørgsmål
Skal ministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 167 forstås sådan, at man godt
inden for
rammerne af regeringens skattestop
kan opleve midlertidigt højere skatter, hvis det sker
som led i omlægninger, som senere vil sænke skatten tilsvarende, mens man ikke kan øge
skatterne midlertidigt for at finansiere højere offentlige udgifter?
Svar
Af regeringsgrundlaget fremgår det på side 10-11, hvordan skattestoppet skal forstås. Her
fremgår det, at
”I det omfang,
at regeringen træffer beslutning om at hæve skatter eller afgifter, skal an-
dre skatter eller afgifter tilsvarende reduceres, så der samlet set ikke opkræves mere i skat eller afgift.”
Desuden fremgår det, at
”Tobaks-
og nikotinafgifter er undtaget fra dette princip. Princippet gælder
ikke for erhvervsbeskatning, hvis provenuet
som med den kommende CO
2
e-afgift på landbruget
føres
tilbage krone for krone til erhvervene. Allerede aftalte indekseringer af satser og beløbsgrænser, der fast-
holder de enkelte
skatter og afgifters reale økonomiske virkning, er ikke omfattet af skattestoppet.”
Skattestoppet
skal ses i sammenhæng med, at det i regeringsgrundlaget også fremgår, at:
”Regeringen vil samlet set nedbringe de danske skatter og afgifter. Regeringen vil ikke gøre det dyrere at være
dansker eller drive virksomhed. Vi vil skabe fremgang for Danmark ved at stille danske lønmodtagere og
dansk erhvervsliv bedre i forhold til fremtidens
vækst og arbejdspladser.”
Side 2 af 2