S 313 - 2024-25 - Endeligt svar på S 313: Hvad mener ministeren om, at danske myndigheder har eftergivet kriminelle rockere og bandemedlemmer deres gæld til det offentlige, mens myndighederne ikke ønsker at eftergive gæld til det offentlige for mindreårige i forbindelse med retssager, som børnene ikke selv har anlagt?

Skatteudvalget 2024-25
S 313
Offentligt

27. november 2024

J.nr. 2024 - 8527

Til Folketingets Lovsekretariat

Hermed sendes svar på spørgsmål S 313 af 19. november 2024, indleveret af Karina Ads-

bøl (DD).

Rasmus Stoklund

/ Katrine Baadsgaard Görtz

S 313 - 2024-25 - Endeligt svar på S 313: Hvad mener ministeren om, at danske myndigheder har eftergivet kriminelle rockere og bandemedlemmer deres gæld til det offentlige, mens myndighederne ikke ønsker at eftergive gæld til det offentlige for mindreårige i forbindelse med retssager, som børnene ikke selv har anlagt?

Spørgsmål

Hvad mener ministeren om, at danske myndigheder har eftergivet kriminelle rockere og

bandemedlemmer deres gæld til det offentlige, mens myndighederne ikke ønsker at efter-

give gæld til det offentlige for mindreårige i forbindelse med retssager, som børnene ikke

selv har anlagt?

Svar

Jeg bliver ligesom mange danskere forarget, hvis tidligere rocker- og bandemedlemmer

har fået eftergivet gæld til det offentlige for så at begå ny kriminalitet. Det er krænkende

for retsfølelsen, hvis borgere, der har fået eftergivet gæld til det offentlige, så de fx kunne

hjælpes videre til et liv uden kriminalitet, svigter den tillid, de er blevet vist, ved at begå ny

kriminalitet. Det hverken kan

–

eller skal

–

vi som samfund acceptere. Derfor vil jeg se

på, om vi kan stramme lovgivningen på det her område, så hammeren falder hårdt, hvis

man begår ny kriminalitet.

Jeg kan i øvrigt henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:

’’Gældsstyrelsens

kerneopgave er at inddrive gæld til det offentlige på vegne af offentlige

kreditorer (fordringshavere) fra stat, kommuner samt andre offentlige virksomheder. Det

er fordringshaverne, der tager stilling til, om et krav, der opstår efter gældende regler, skal

sendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen vælger derfor ikke selv, hvilke

krav der bliver oversendt til inddrivelse, og har ikke indflydelse på baggrunden for kravets

opståen hos fordringshaver.

Gældsstyrelsen kan eftergive gæld til det offentlige, når betingelserne i gældsinddrivelses-

lovens § 13 er opfyldt. Det vurderer Gældsstyrelsen blandt andet på baggrund af borge-

rens økonomiske og sociale forhold samt relevant dokumentation, fx udtalelser fra læ-

ger/speciallæger, kommuner, politiet eller andre relevante aktører. I forbindelse med vur-

deringen foretages også en konkret beregning af borgerens betalingsevne og en vurdering

af, om borgeren har udsigt til at kunne indfri sin gæld.

Der er i gældsinddrivelsesreglerne ikke noget, som afskærer mindreårige fra at få eftergi-

vet deres gæld til det offentlige. Det er de samme regler, der gælder for såvel mindreårige

som for alle andre borgere med gæld til det offentlige.

Som reglerne er i dag, kan eftergivelse af gæld i almindelighed ikke finde sted, hvis en væ-

sentlig del af gælden er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold. Det

omfatter dog ikke gæld, der udspringer af straffesagsomkostninger, som godt kan eftergi-

ves.

Reglerne om eftergivelse skal medvirke til, at håbløst forgældede borgere får muligheden

for at komme videre og opnå en varig forbedring af deres økonomiske forhold. Eftergi-

velse er almindeligvis udelukket, hvis borgerens økonomiske forhold er uafklarede. Sær-

ligt i forhold til mindreårige skal det bemærkes, at hvis en mindreårig er under uddan-

nelse, anses vedkommendes økonomiske forhold som udgangspunkt for uafklarede. Der

foretages dog altid en konkret vurdering af borgerens forhold, og det kan medføre, at

borgeren får eftergivelse, selv om vedkommende er under uddannelse.

Side 2 af 3

Herudover kan Gældsstyrelsen eftergive gæld til fx sagsomkostninger, herunder straffe-

sagsomkostninger, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for det. Det kan fx

være, hvis den mindreårige igennem eftergivelse vil opnå en væsentlig forbedring af sin

situation, herunder hvis gælden er til hinder for, at den mindreårige kan opnå varig til-

knytning til arbejdsmarkedet eller en kriminalitetsfri tilværelse.’’

Side 3 af 3