Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25
S 303
Offentligt
2940623_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Dato
20. november 2024
Bilag
Sag
24/48632
Enhed
KLIMA
Svar på
§ 20-spørgsmål nr. S 303 stillet den 15. november 2024 af
Leila Stockmarr (EL) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvordan vil regeringen finansiere det danske bidrag til et højere mål for
international klimafinansiering, som der forhandles om på COP29?
Svar
Danmark har siden 2019 bidraget til at mobilisere mere end 1 procent af det
eksisterende internationale klimafinansieringsmål på 100 mia. USD, hvilket er mere
end Danmarks relative andel af de udviklede landes BNI. På finansloven for 2024 er
der afsat mindst 30 % af bistanden til udviklingslandene til klimaindsatser, hvilket
svarer til ca. 5,5 mia. kr. Det er det højeste niveau nogensinde.
Indfrielsen af et nyt og højere klimafinansieringsmål vil kræve en bredere vifte af
indsatser for at mobilisere mere finansiering fra offentlige og private kilder. Derfor
arbejder regeringen for at udvide bidragerkredsen med det udgangspunkt, at lande
med høje udledninger og økonomisk kapacitet bør bidrage.
Regeringen har fokus på at mobilisere private investeringer i udviklingslande ved at
anvende offentlige midler til at reducere risici eller gøre klimainvesteringer mere
attraktive for private investorer ved at kombinere støtte eller udviklingsfinansiering
med finansiering på markedsvilkår. Indsatser, der bl.a. gennemføres gennem
Investeringsfonden for udviklingslande (IFU), der efter reformen ventes at fordoble
IFU’s bidrag til Danmarks samlede internationale klimafinansiering i perioden 2024-
2030 fra de nuværende ca. 2 mia. kr. årligt til anslået 5-7 mia. kr. årligt, herunder
bl.a. med den nye Verdensmålsfond og anvendelsen af udviklingsgarantier.
Samtidig arbejder Danmark for at øge international klimafinansiering mobiliseret
via de multilaterale udviklingsbanker og fonde.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
S 303 - 2024-25 - Endeligt svar på S 303: Hvordan vil regeringen finansiere det danske bidrag til et højere mål for international klimafinansiering, som der forhandles om på COP29?
Endelig støtter Danmark en bredere reform af den internationale finansielle
arkitektur, så den bedre understøtter, at mere finansiering flyder til klimaprojekter
i udviklingslande.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2