Folketingets Lovsekretariat
Dato
20. november 2024
Bilag
Sag
24/48632
Enhed
KLIMA
Svar på
§ 20-spørgsmål nr. S 302 stillet den 15. november 2024 af
Leila Stockmarr (EL) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil regeringen gøre noget for at undgå, at udviklingslandene bliver nødt til at
optage nye lån til klimatilpasning, så folk kan fortsætte med at leve, der hvor de
bor?
Svar
Regeringen mener, at der er behov for et forstærket engagement i at øge adgang
og forbedre vilkår for finansiering til klimatilpasning særligt i de fattigste og mest
sårbare udviklingslande.
Danmark leverer allerede på løfterne fra COP26 om at fordoble finansieringen til
tilpasning i udviklingslandene i forhold til 2019-niveau. Danmark bidrager også til at
sikre mere forudsigelig finansiering med flerårige bidrag til bl.a. Fonden for de
Mindst Udviklede Lande, den Særlige Klimafond, Tilpasningsfonden, Den Globale
Miljøfacilitet og Den Grønne Klimafond samt til de multilaterale udviklingsbanker.
Hertil kommer, at Danmark var blandt de første lande til at annoncere støtte til
Fonden for respons på Tab og Skader.
Endelig støtter Danmark en bredere reform af den internationale finansielle
arkitektur som et vigtigt bidrag til at adressere spørgsmål om adgang til finansiering
og mindske gældsbyrden i udviklingslande.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/1