Spm. nr. S 293

8) Til beskæftigelsesministeren af:

Victoria Velasquez (EL):

Hvis intet barn skal vokse op i fattigdom, hvad vil ministeren så gøre for at sikre de børn, som med regeringens aftaler om et nyt kontanthjælpssystem inklusive ny arbejdspligt ikke bliver løftet ud af relativ fattigdom på trods af børnetillægget og fritidstillægget?

Skriftlig begrundelse

Her refereres til Ydelseskommissionens kortsigtede minimumsbudget, også defineret som grundbudget. Grundbudgettet er defineret ved, at det muliggør et beskedent, men sundt liv med mulighed for at deltage i familie- og samfundsmæssige sammenhænge, jf. side 13 i afrapporteringen fra Ydelseskommissionen.

Værsgo.

Hvis intet barn skal vokse op i fattigdom, hvad vil ministeren så gøre for at sikre de børn, som med regeringens aftaler om et nyt kontanthjælpssystem, inklusive ny arbejdspligt, fritidstillæg og børnetillæg, ikke bliver løftet ud af relativ fattigdom?

Beskæftigelsesministeren.

Tak for det. Først og sidst er mit svar på dette spørgsmål altid, at hvis deres forældre kan arbejde, skal vi have dem i arbejde, fordi det er den sikre vej ud af et liv, hvor det er svært at få enderne til at mødes. Men jeg kan også godt se, at ordførerens spørgsmål kredser meget om, hvad vi kan gøre inden for kontanthjælpssystemet. Der er jeg rigtig glad for, at det nye kontanthjælpssystem, der snart træder i kraft, gør et ihærdigt forsøg på slå ring om børnene. Det er børnetillæg, det er fritidstillæg, og det er medicintillæg. Det er en række af de ting, som vi kan se at de her børn nogle gange er mere udsatte i forhold til.

Igen må jeg så også bare nævne, at selv om det handler om kontanthjælpssystemet, handler det for mig også meget om det nye indkomstfradrag, som jeg virkelig tror på vil være en gulerod. Hvis du er i kontanthjælpssystemet og f.eks. er på den lave ydelse, kommer du til med det nye system at kunne tjene 5.000 kr. ved siden af din kontanthjælp. Dermed kan man bare med nogle få timer om ugen forbedre sin økonomiske situation for ens børnefamilie. Ud over at det kan være at bygge en bro ind på arbejdsmarkedet til fast beskæftigelse, kan det også her og nu forbedre din økonomiske situation.

Fru Victoria Velasquez.

Aftalen efterlader jo titusinder af børn i fattigdom. Lige nu er der 42.000 børn, som vokser op i fattigdom. Så bliver der henvist til, at forældrene skal have et arbejde, men ministeren og jeg ved udmærket godt, at der kan være mange årsager til, at ens forældre lige nu ikke har et arbejde. Der er både noget i forhold til konjunkturer, der kan gå op og ned, der er sygdom, og der kan være sociale begivenheder, der fuldstændig river tæppet væk under dig. Der kan være rigtig mange forskellige ting, der gør, at man har brug for kontanthjælpssystemet.

Derfor bliver jeg bare nødt til at spørge: Hvad gør vi så nu? For den aftale, der er blevet landet, når på ingen måde alle de børn, som vil opleve konsekvenser af at vokse op i fattigdom. Så kan vi bokse med konsekvenserne, og det er alle mulige andre steder. Vi ved, at noget af det, mange børn uden uddannelse og arbejde har tilfælles, er, at en af deres forældre har været i systemet. Det vil sige, at vi står med en kæmpe risiko for, at vi herinde fra Christiansborg simpelt hen lader systemet gentage sig selv igen og igen, og at det bliver statens negative sociale arv, fordi vi ikke går hele vejen, selv om vi godt kan gøre det.

Derfor vil jeg gerne spørge: Hvad vil ministeren gøre for at hjælpe de børn, som ikke bliver hjulpet af kontanthjælpsaftalen? Jeg vil faktisk mene, at man næsten er endnu mere forpligtet til at komme med en handleplan mod børnefattigdom, når man ikke mener, at det at sikre en ydelse, som løfter nogen ud af relativ fattigdom, længere skal være en grundsten i vores samfund. Hvor er handleplanen, der vil sikre ret til gratis skolemad, så børn ikke skal gå til undervisning og have svært ved at koncentrere sig, fordi de er sultne? Hvor er de forskellige initiativer til eksempelvis at fjerne brugerbetalingen på uddannelse eller andre ting? Det er derfor, jeg spørger, hvad regeringen vil gøre for de resterende tusindvis af børn.

Ministeren.

Det bliver simpelt hen nødt til at være en del af bagtæppet for den her diskussion, at vi lige nu kan se, at vi på 5 år, altså 2019-2024, næsten har halveret antallet af børn, der har forældre i kontanthjælpssystemet. Der må jeg bare sige, at det jo lige præcis er i anerkendelsen af, hvor meget det her kan gå i arv, altså hvor meget det at have en forælder, der ikke er i arbejde, kan gå i arv til børnene, at det først og sidst er beskæftigelse, der får mig op om morgenen. Derfor er det jo en glædelig baggrund for den her diskussion, at antallet af børn med forældre i kontanthjælpssystemet på 5 år er halveret, og at vi så derudover med den nye kontanthjælpsaftale både sætter penge af til, at der kan leves et fritidsliv, at man kan få den medicin, man har brug for, osv.

Spørgeren.

Ministeren svarer jo simpelt hen ikke på spørgsmålet: Hvad skal der ske med de resterende børn? Det, at antallet af folk i beskæftigelse er steget, har jo noget med konjunkturerne at gøre. Ministeren ved udmærket godt, at vi lavede en evaluering sammen med børnetillægget i 2019, og den viste, at selv om vi hævede ydelserne for børnefamilierne, var tilgangen til arbejde større. Så kan man spørge: Har det noget at gøre med, at det, at du får en ydelse, du kan leve af, fjerner de andre problemer, du har foruden ledighed, og giver overskud til at komme i arbejde? Måske handler det snarere om, at det ikke er de lave ydelser, der får folk i arbejde, men at det faktisk er det, at der er arbejde at få. Derfor vil jeg gerne høre ministeren svare på: Hvad vil man gøre for de resterende børn i fattigdom?

Ministeren.

Selvfølgelig betyder det noget, at der er arbejde at få. Det er jo derfor, at jeg glæder mig over, at vi er så mange mennesker i arbejde lige nu, for jeg ved, hvad det betyder for de mange mennesker, der ellers har været på kanten af arbejdsmarkedet, at de lige nu kan forsørge deres familier på en helt anden måde, og at deres børn kan se deres forældre ranke ryggen og gå på arbejde. Og det kan godt være, at spørgeren bare ikke anerkender det som et svar, men jeg mener simpelt hen, at det også handler om at indbygge i systemet, at det kan betale sig at supplere sin ydelse, ved at man f.eks. kan tjene 5.000 kr. ved siden af sin kontanthjælp med bare nogle få timers arbejde om ugen uden at blive modregnet. Det betyder noget, at der er den gulerod, men selvfølgelig betyder det også noget, at der er arbejde at få.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Umiddelbart lyder det, som om ministeren tror, at der er nul mennesker i kontanthjælpssystemet, der er ramt af sygdom eller af en anden årsag ikke kan have et arbejde, for der bliver hele tiden henvist til, at forældrene skal være i arbejde. Men der kan jo være forskellige årsager til, at man ikke kan det. Det er jo derfor, at vi har kontanthjælpssystemet; tanken er jo, at det kan være en midlertidig indkomst, du kan have, sådan at du ikke skal gå fra hus og hjem. Derfor mangler vi et svar, for regeringen afviser at sikre, at alle har et grundbudget, og at ingen skal leve under det grundbudget. Det er regeringen jo tydeligvis ikke enig i, for ellers havde man vel fremlagt en anden kontanthjælpsaftale, og derfor spørger jeg så: Når man med åbne øjne fastholder tusindvis af børn i fattigdom, hvad vil man så gøre for dem, hvis ikke man synes, det er helt legitimt, at titusinder af børn lever i fattigdom?

Ministeren.

Først og fremmest kommer der færre børn i lavindkomstgrupperne med den her kontanthjælpsreform. Det kommer til bedre at kunne betale sig at supplere sin kontanthjælpsydelse med nogle få timer siden af. Derudover har vi jo faktisk gjort os umage med at slå ring om børnene med både et fritidstillæg og et børnetillæg, men også ved at sige, at hvis dine børn får receptpligtig medicin, kan de få det betalt fra dag et. For selvfølgelig skal det være sådan, at børn, uanset hvad deres forældre tjener, kan have råd til medicin.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til beskæftigelsesministeren og tak til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Jeg byder nu velkommen til udlændinge- og integrationsministeren og til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne, som stiller det næste spørgsmål.