Spm. nr. S 290

5) Til miljøministeren af:

Sascha Faxe (ALT):

Hvad er ministerens holdning til Miljøstyrelsens politianmeldelse af IWS den 8. oktober 2024?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til bilag 64 almindelig del, Miljø- og Fødevareudvalget.

Værsgo.

Spørgsmålet lyder sådan her:

Hvad er ministerens holdning til Miljøstyrelsens politianmeldelse af IWS den 8. oktober 2024?

Miljøministeren.

Jeg vil starte med at gøre forudsætningerne klart. Det er jo vores myndigheder, som fører tilsyn med, at reglerne på områderne her bliver overholdt, og det er også for mig at se helt naturligt, at det kan blive aktuelt at sanktionere virksomheder – det kan også være borgere – der ikke overholder reglerne. Det kan også ske ved at indgive en politianmeldelse. I sager som denne her er det Miljøstyrelsen – det kunne også være kommunen – der fører tilsyn, og som led i det tilsyn anmelder den sagsbehandlende myndighed fra tid til anden konkrete forhold til politiet. Derfor er det ikke min opgave som minister at blande mig i Miljøstyrelsens konkrete håndtering af eller kommentere på en sag, der er overgivet til politiet, men jeg kan dog fortælle dette:

Jeg har som minister løbende sørget for, at Miljø- og Fødevareudvalget er orienteret om myndighedsbehandlingen af den her sag, og det næste planlagte orienteringsmøde er faktisk i morgen, den 21. november. Som det er spørgeren meget bekendt, for jeg ved, hun har fulgt sagen tæt, hvad jeg jo også selv har, overtog Miljøstyrelsen i 2023 myndighedskompetencen for det pågældende industrirenseanlæg fra Slagelse Kommune, og styrelsen overtog en sag fra kommunen, som desværre ikke var forløbet tilfredsstillende.

Vi kan også se, at siden styrelsen har overtaget det, har man været på flere tilsyn. Man har givet en række påbud. Der har været undersøgelsespåbud, indskærpelser m.v. til virksomheden og senest nu også her i oktober en politianmeldelse. Sideløbende med det er styrelsen i fuld gang med at revurdere virksomhedens miljøgodkendelse. Dele af den er allerede anmeldt, og styrelsen prioriterer en hurtig sagsbehandling med henblik på at komme i mål med det resterende. Alt det her synes jeg vidner om en styrelse, som tager sagen yderst alvorligt og lever op til sit ansvar, og sådan skal det også være. Det er jeg tilfreds med.

Fru Sascha Faxe.

Tak for svaret, og der er også tilfredshed med den del her, så det er ikke tænkt som en kritik.

Som ministeren også siger, har vi jo – jeg tror nærmest, siden ministeren fik det her ressortområde – talt om den her sag. Der er jo enormt mange mennesker, for hvem det berører, der følger med derude. Det er jo især i det sydvestlige Sjælland og de to øer, der ligger i Agersø Sund, Omø og Agersø, som det berører rigtig meget. Det er også derfor, der sidder en masse mennesker med en masse spørgsmål om, hvad det er, der sker her; hvorfor det er, man politianmelder, og hvad der ligger i det.

Det er på sin vis også tragisk, at vi står i den situation, at vi er nået dertil. Så det er på ingen måde en kritik af hverken ministeren eller styrelsen. Det får jo mig og andre til måske også at spekulere i, om vores lovgivning på området så ikke er god nok, for der er jo allerede nogle greb inden for miljøbeskyttelsesloven, påbud og det, miljøministeren selv nævnte, og i sidste ende også nedlukning. Der ligger nogle ret kraftige redskaber i loven. Jeg er med på, at det er Miljøstyrelsen som udøvende myndighed, der sidder og gør det, men vi skal også lige huske, hvem der egentlig er den udøvende magt her. Det er jo i sidste instans miljøministeren. Det er derfor, at det også er her, jeg stiller spørgsmålet.

Så mine spørgsmål er simpelt hen: Har man kigget på alle relevante forhold, og har ministeren en holdning til, at miljømyndighederne ikke har anvendt andre muligheder for akutte indgreb? Hvad er det, der gør, at man tyer til det her? Er der en mangel i vores lov? Og så er jeg også nysgerrig på, hvad det er for en del af det, man har anmeldt, for der har jo været tale om forskellige ting. Mig bekendt er der givet tre påbud på nuværende tidspunkt, men der er jo nogle COD-tal, der er nogle suspenderede stoffer, der er noget ulovlig udledning og noget fortynding, så jeg er jo også nysgerrig på, om ministeren har lyst til at komme ind på det. Men overordnet set er det den der med: Hvad er det ved loven, der gør, at man bliver nødt til at ty til det her redskab?

Miljøministeren.

Jeg kæmpede for og arbejdede målrettet for, at vi i staten, dvs. Miljøstyrelsen, skulle overtage det her ansvar, og jeg synes, at hele det forløb, vi nu har gennemgået her, med stribevis af besøg fra myndighedernes side på virksomheden og stribevis af indskærpelser af konkrete påbud m.v. til den virksomhed og nu også senest politianmeldelsen viser, hvor afgørende vigtigt det var, at vi fik hånd i hanke med det her. Selve politianmeldelsen vedrører jo overtrædelse af godkendelsesvilkårene, og jeg kan ikke og vil ikke komme det nærmere.

Fru Sascha Faxe.

Det er hermed anerkendt, at det er det, der er svaret på den del. Så vil jeg gå i den anden retning, som ministeren også åbnede for, nemlig at man har overtaget ansvaret, og jeg deler den glæde over, at det er landet på Miljøstyrelsens bord.

Vi står jo med en anden sag med oprensning i Randers, og vi ser på, at der måske også kan være en mulig oprensning af Agersø Sund; der er vi ikke nået til endnu. Men når vi ser på, at vi har haft en kommune, der har siddet med det, så står jeg og en række andre også med tanken om, hvem der så har ansvaret, for normalt er det jo kommunens ansvar. De har jorden, men når vi rykker ud i vandet, er der ingen kommunegrænser. Så hvem ender med at stå med ansvaret? Og vil man skulle undersøge Slagelse Kommune i den her sammenhæng?

Miljøministeren.

Det har jeg ikke færdiggjort mine overvejelser omkring. Man må sige, at det er vanskeligt for Miljøstyrelsen som myndighed at gå ind i en sag, når sagsbehandlingen har været på det niveau, den har været, og hvor virksomheden har kunnet køre videre på meget, meget gamle og i al praksis forældede tilladelser og fået lov til ting, som man ikke skulle have fået lov til. Men når man har tilladelsen fra den daværende myndighed, kan man som ny myndighed komme med nye indskærpelser. Det er så også sket. Det er et juridisk meget godt spørgsmål, men det stiller os et svært sted.

Fru Sascha Faxe med et afsluttende spørgsmål.

Tak for det. Jeg tænker, at der var en lille åbning, så vi kan kigge dybere på det.

Så vil jeg sige, at jeg jo er et af de mennesker i landet, som har sådan en bil, der skal til syn hvert andet år, og det kan jeg ikke rigtig slippe for. Sådan har vi jo det på en masse andre områder, og det tænker jeg de fleste kan genkende, men vi har ikke på miljøbeskyttelsesområdet sådan en rutine, der hedder, at det skal godkendes med nogle års mellemrum. Der tænker jeg, om man ikke kunne indføre det, for det ville jo både være godt for miljøet – det tror jeg vi er rimelig enige om, især i den her sag – men det ville jo også stille virksomhederne et ret stærkt sted, fordi de ofte får nogle krav fra omverdenen, når de ikke har fået godkendt deres ting, som de skal prøve at leve op til, men hvor de ikke har nogen officielle retningslinjer. Så kunne det være en mulighed?

Miljøministeren.

Jeg mener, det er ud over kanten både fornuftsmæssigt, men jeg mener også, at man er på kanten af selve ånden i regelsættet, når der er virksomheder, som har så ældgamle miljøtilladelser, for vi skal jo arbejde efter det, der hedder den bedst tilgængelige teknologi, BAT, og det kan man ikke gøre, hvis vi ikke genbesøger og revurderer miljøtilladelserne løbende, og det er jo ikke sket. Vi har vi sat midler af til – og der er en taskforce i Miljøstyrelsen i gang – den her virksomhed og en række andre virksomheder, som er i samme situation, nemlig at de arbejder på forældede tilladelser.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til miljøministeren og tak til fru Sascha Faxe fra Alternativet.

Jeg byder nu velkommen til beskæftigelsesministeren og til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.