Spm. nr. S 284

20) Til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab af:

Carsten Bach (LA):

Mener ministeren, at det er god og saglig regeringsførelse at oprette et ministerium for samfundssikkerhed og beredskab uden at vide, hvilke beføjelser det ministerium har, og hvad har ministeren tænkt sig at lave, mens vi venter på den kommission, der skal finde ud af det?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Spørgsmålet lyder i al sin enkelhed: Mener ministeren, at det er god og saglig regeringsførelse at oprette et ministerium for samfundssikkerhed og beredskab uden at vide, hvilke beføjelser det ministerium har, og hvad har ministeren tænkt sig at lave, mens vi venter på den kommission, der skal finde ud af det?

Ministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne understrege, at hverken jeg eller mit ministerium er i tvivl om, hvad ministeriets mandat er. Vi er allerede i fuld gang med opgaverne og har været det fra dag et. Vi skal højne samfundssikkerheden på tværs af sektorer og styrke beredskabet.

Etableringen af et nyt ministerium med opgaver fra otte andre ministerområder er en kompleks opgave, og det er i mine øjne ikke så mærkeligt, at der i den sammenhæng er forhold, der skal analyseres nærmere. Det er der også en række eksperter der har peget på.

Når jeg har talt om en kommende beredskabskommission, handler det først og fremmest om, at vi som samfund skal foretage en bred sårbarhedsudredning om, hvor vi er mest udsat, og hvor vi skal sætte ind først. For vi kommer ikke uden om, at vi bliver nødt til at foretage politiske prioriteringer på det her område, også i årene, der kommer. Vi er nødt til at tage bestik af de mange og kompleks trusler, vi står over for. Og når jeg så har talt om sektoransvarsprincippet i forbindelse med en kommission, handler det om, at vi også fremover skal indrette os klogest muligt. Skal det i alle tilfælde være de enkelte sektorer, som løber med bolden, eller er der nogle gange brug for at styrke den tværgående beredskabsplanlægning og krisehåndtering?

Under coronaepidemien så vi f.eks., hvordan en krise, som startede i sundhedssektoren, havde vidtrækkende konsekvenser i en lang række andre sektorer. Også i forbindelse med andre kriser og hændelser kan det være tilfældet, f.eks. ved større strømafbrydelser – et såkaldt blackout. Det er selvfølgelig et problem, der skal adresseres i forsyningssektoren, men svigt i elforsyningen vil samtidig kunne have store konsekvenser for samfundsvigtige funktioner som f.eks. hospitaler og fængsler samt produktion i den private sektor.

Samlet set giver etableringen af mit nye ministerium altså anledning til at overveje bl.a. balancen mellem sektoransvar og den tværgående koordinering og opgaveløsning. Men højnelsen af samfundssikkerheden og styrkelsen af beredskabet sker selvfølgelig uafhængig af en kommende kommission, og arbejdet er som sagt allerede i gang.

Spørgeren.

Hold da op, det var en lang smøre. Jeg er glad for, at ministeren så tilsyneladende ikke keder sig. Men jeg må også konstatere, at ministeren jo nok ikke selv har været inde over beslutningen om at oprette Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Men tanken opstod jo nok, som jeg i hvert fald har forstået det, i ånden fra Marienborg, som det vist så smukt hedder, og ministeriet er faktisk også ligefrem nævnt i regeringsgrundlaget. Så det vil sige, at regeringstoppen, herunder også ministerens egen partiformand, jo sådan set har vidst, at ministeriet skulle oprettes, i i hvert fald 2 år nu.

Har ministeren så ikke en holdning til, at man så øjensynlig på de 2 år ikke har gjort sig nogen tanker om, hvad det her ministerium skal have af beføjelser? Er det rettidig omhu? Og som tillægsspørgsmål til det kunne jeg godt tænke mig at få at vide her i salen, om ministeren på et tidspunkt har bedt om at få en juridisk vurdering af, hvilke beføjelser ministeren har, inden man så nu også vælger at nedsætte den her kommission, eller er ministeren måske på et tidspunkt blevet præsenteret for en sådan juridisk vurdering i sin korte tid som minister?

Ministeren.

Spørgeren har jo helt ret i, at ministeriet udspringer af regeringsgrundlaget, hvoraf det fremgår, at det her er en opgave, der skal styrkes. Og den opgave, som er helt afgørende, og som er kernen i at sikre, at vi ruster vores samfund bedre, er at sikre en langt stærkere tværgående koordinering, når der er opgaver, der involverer en lang række forskellige myndigheder og aktører i det her samfund. Så er der rejst det her spørgsmål af dygtige eksperter inden for området: Er sektoransvaret i alle tilfælde det eneste rigtige, eller skulle man analysere, om sektoransvaret i visse situationer skulle håndteres på en anden måde? Det synes jeg er et godt spørgsmål, og det synes jeg er naturligt at få besvaret.

Tak. Spørgeren.

Det er jo godt nok med tværgående koordinering, men jeg kunne godt tænke mig, at ministeren satte nogle ord på, hvordan det helt konkret gavner vores sikkerhed og beredskab i Danmark, at man nu flytter opgaver fra ét ministerium på Slotsholmen over i et helt nyt og et selvstændigt ministerium, ministerium nummer 25 i den her regering – en rekord i øvrigt. Og mener ministeren på en eller anden måde ikke også, at der godt kunne være en øvre grænse for, hvor mange ministerier vi skal have et land som Danmark?

Ministeren.

Jeg tror, at hvis spørgeren kigger bare til vores nabolande, er svaret på, hvordan man ruster samfundet bedre, i høj grad ministerier, der i større eller mindre omfang minder om det her. Og det er både for at samle opgaver, der tidligere var spredt ud på otte ministerier, og for at sørge for, at der er et langt stærkere politisk fokus på det, og selvfølgelig sørge for, at den tværgående koordinering, der er nødvendig, når forskellige situationer opstår eller forskellige situationer skal forhindres, bliver forankret ét sted, og det er i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Spørgeren.

Jeg må indrømme, at jeg synes, at ministerens tale i virkeligheden mere og mere tegner et billede af et symbolministerium, og det underbygges jo også af, at ministeren for samfundssikkerhed faktisk ikke har nogen plads i Regeringens Sikkerhedsudvalg. Er ministeren ikke bare en lillebitte smule skuffet eller måske forundret over den beslutning? Og hvis ministeren helt selv kunne bestemme, hvordan beføjelserne skulle være sammensat, hvordan ville ministeriet så se ud?

Ministeren.

Jeg kan svare med et konkret eksempel. Jeg har ansvaret for implementeringen af det, der hedder CER-direktivet, altså kritiske enheders modstandsdygtighed – direktivet, der skal sikre en højere grad af cybersikkerhed for kritisk infrastruktur. Og der er det mit ministerium, der har hovedansvaret og skal sikre, når øvrige ministerier skal gennemføre det, en stærk tværgående koordinering, så man ikke på beskæftigelsesområdet stiller ét krav og i Transportministeriet et andet og i Skatteministeriet et helt tredje, men altså sørger for, at den nødvendige oprustning af vores cybersikkerhed sikres på tværs. Det er for mig at se en uhyre central opgave, for cyberangreb er noget af det, hvor vi er mest udsatte, og jeg har en stærk tværgående koordinering på det område. Det understreger vigtigheden af at løfte cybersikkerheden og være sikker på, at vi ikke risikerer at have et svagt led i kæden, hvor dem, der ønsker os det ondt, så kan fokusere angrebet.

Spørgsmålet er afsluttet. Tak til ministeren, og tak til spørgeren.

Så går vi videre til næste spørgsmål, som er til skatteministeren af hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.