Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
S 280
Offentligt
2939028_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Therese Berg Andersen (SF) har den 13. november
2024 stillet spørgsmål nr. S 280, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 280:
Mener ministeren, at det er rimeligt, at mindre landdistriktsskoler, der er
vitale for at holde liv i lokalmiljøet, mister deres statslige tilskud og derfor
må lukke, fordi de netop ikke lever op til et minimumskrav på gennem-
snitligt 32 elever fra 0.-7. klasse i skolens tre sidste regnskabsår?
Begrundelse
Som eksempel kan nævnes Astrup Friskole i Mariagerfjord Kommune, der
i de seneste 3 år har haft gennemsnitligt 31 elever fra 0.-7. klasse. Astrup
Friskole har altid førhen levet op til kravet på 32 elever og forventer også
at kunne det i de kommende år, hvis altså skolen ikke lukker på grund af
manglende statsligt tilskud. De seneste års fald i antallet af elever skyldes
ifølge skolen selv efterslæb af coronakrisen.
Børne- og Undervisningsministeriet
19. november 2024
Sagsnr.: 24/35968
Svar:
Det er vigtigt for mig, at der er gode grundskoletilbud i alle dele af lan-
det, også i landdistrikterne. Omvendt er det klart, at en grundskole skal
have en vis elevvolumen for at være såvel faglig som økonomisk bære-
dygtig.
For at en fri grundskole kan opnå statstilskud, skal skolen have mindst 32
elever pr. 5. september i kalenderåret før finansåret eller som gennemsnit
af dette år og de to foregående år, jf. § 19 i Lov om friskoler og private
grundskoler m.v.
Mindsteelevtalskravet har til formål at understøtte et fagligt bæredygtig
skoletilbud i form af et undervisningsmiljø med et vist minimum af elever.
Kravet er således en vigtig mekanisme til at sikre, at børn og unge får den
undervisning, som de har krav på. Kravet har også til formål at under-
støtte en bæredygtig institutionsdrift og sikre skyldige økonomiske hen-
syn ved forvaltningen af statslige midler til tilskud til frie grundskoler.
Jeg mener, at den gældende lovgivning på det frie grundskoleområde har
en passende balance mellem på den ene side muligheden for at oprette
S 280 - 2024-25 - Endeligt svar på S 280: Mener ministeren, at det er rimeligt, at mindre landdistriktsskoler, der er vitale for at holde liv i lokalmiljøet, mister deres statslige tilskud og derfor må lukke, fordi de netop ikke lever op til et minimumskrav på gennemsnitligt 32 elever fra 0.-7. klasse i skolens tre sidste regnskabsår?
mindre skoletilbud fx i landdistrikter og på den anden side faglig og øko-
nomisk bæredygtighed.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye