Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25
S 278
Offentligt
2938827_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Dato
18. november 2024
Bilag
Sag
24/48632
Enhed
KLIMA
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 278 stillet den 13. november
2024 af Leila Stockmarr (EL) til udenrigsministeren
Spørgsmål
Hvad er ministerens holdning til anbefalingerne fra The Independent High-Level
Expert Group on Climate Finance af investeringsbehov og klimafinansiering alene i
udviklingslandene (minus Kina) på ca. 2.400 milliarder dollars hvert år fra 2030?
Svar
Siden 2022 har Independent High-Level Expert Group on Climate Finance (IHLEG)
udgivet en årlig rapport, der udgør et solidt, fagligt grundlag for drøftelser om
klimafinansiering. Anbefalingerne i årets rapport er et relevant indspark til de
aktuelle COP29-forhandlinger om et nyt klimafinansieringsmål.
Regeringen mener i tråd med anbefalingerne fra IHLEG, at der er behov for en
markant global stigning i klimafinansiering, hvis Parisaftalens mål skal realiseres.
Danmark lægger vægt på, at et nyt klimafinansieringsmål skal omfatte alle
finansieringskilder, som mobiliseres fra en bredere gruppe af bidragsydere, og at
målet skal tage højde for udviklingslandenes reelle investeringsbehov, med særligt
fokus på de fattigste og mest klimasårbare lande.
Danmark har siden 2019 leveret mere end 1 procent af det eksisterende
klimafinansieringsmål på 100 mia. USD, hvilket er mere end vores relative andel.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/1