Spm. nr. S 248

4) Til miljøministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL):

Ministeren har udtrykt forståelse for, at borgere på Als protesterer imod iltsvind og muslingeskrab i Augustenborg Fjord, men vil ministeren sikre, at Augustenborg Fjord og de øvrige områder i en marin naturnationalpark Lillebælt bliver trawlfri, ved at udpege området som havstrategiområde?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Demonstration mod muslingeskraberi: Frygt for iltsvind« bragt den 31. oktober 2024 på dr.dk.

Velkommen.

Tak for det. Ministeren har udtrykt forståelse for, at borgere på Als protesterer imod iltsvind og muslingeskrab i Augustenborg Fjord, men vil ministeren sikre, at Augustenborg Fjord og de øvrige områder i en marin nationalpark Lillebælt bliver trawlfri, ved at udpege området som havstrategiområde?

Ministeren.

Det er nemlig lige nøjagtig mit forslag, at hele Lillebælt skal være en kommende marin naturnationalpark, dermed jo også Augustenborg Fjord og dermed også, at der skal være forbud mod alle bundslæbende redskaber i den her kommende marine naturnationalpark. Det vil sige forbud mod både bundtrawl, bomtrawl, snurrevod, skotsk vod og muslingeskrab, og det vil jo efter min mening så også gælde for Augustenborg Fjord.

Den aftale, vi lavede sidste sommer om Danmarks havplan med alle Folketingets partier, indeholder jo, at vi udpeger 10 pct. af Danmarks havareal som strengt beskyttet. Vi var helt klart nede. Nu er vi så kommet op på 6 pct., og de kommende år skal vi så op med de sidste 4 pct., så vi når 10 pct. Dét er vores opgave, altså at beskytte de områder, der har de største naturværdier, til havs, og det arbejde er vi i gang med sammen med partierne.

I både Lillebælt og Øresund, altså den anden kommende marine naturnationalpark, har vi, og det er godt, i forvejen store Natura 2000-områder, hvor der også er nogle kerner af streng beskyttelse. Vi er jo, og det ved spørgeren jo godt, fortsat i gang med forhandlingerne om de marine naturnationalparker. Vi har endnu ikke nået en beslutning og politisk enighed mellem partierne om, hvad der må eller ikke må være af aktiviteter i en marin naturnationalpark, og vi har heller ikke forhandlet færdigt om, præcis hvor parkerne skal ligge, altså hvor store de skal være. Man kender min holdning, men vi har jo ikke nået en politisk aftale om det her.

Men spørgeren ved altså, at zoner med forbud mod bundslæbende redskaber – ud over at jeg har sagt, hvad min holdning er, her – jo skal forhandles i de kommende fiskeriforhandlinger. Det vil sige, at med hensyn til vores fælles ønske, hvad det jo så er, om en fuld trawlfrihed i Augustenborg Fjord – det vil sige, at muslingeskrab forbydes, ligesom trawlfiskeri jo så allerede er det – kan vi jo mødes om det i forhandlingslokalet i de kommende fiskeriforhandlinger.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg synes, det var et rimelig klart tilsagn om, at vi i Augustenborg Fjord også får et trawlforbud. Det synes jeg er glædeligt, for vi mangler jo at komme helt i mål med de forhandlinger omkring de marine nationalparker, og det er jo ikke kun borgere, der har protesteret på havnen på Als.

Det er jo sådan set også den socialdemokratiske borgmester i Sønderborg, Erik Lauritzen, som har skrevet til miljøministeren og opfordret til at tage tilstanden i havene meget alvorligt, for det, man oplever på de kanter, er, at det er gået tilbage for havnaturen. Man har før haft nogle attraktive fiskerivande, også for lystfiskeri, og det er gået helt tilbage. I det brev opfordrer man både til, at der skal gribes ind over for kvælstofbelastningen, og til, at der skal gribes ind over for det her muslingeskrab, som jo er med til at ødelægge havbunden i store områder.

Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, hvornår vi så kommer helt i mål. For vi mangler jo at få præciseret, at der skal være trawlfri zoner i Lillebælt. I Fiskerikommissionens anbefalinger står et totalforbud jo ikke. Skal jeg forstå ministerens svar sådan, at det i det område, som vi nu forhandler om, så vil være i hele området, at der er helt trawlforbud, og at der ikke vil ske muslingeskrab nogen som helst steder, hvad angår en kommende udpegning af en marin naturnationalpark?

Det synes jeg kunne være interessant at få afklaret. For så er vi inde i noget, hvor vi har defineret noget beskyttelse, og hvor vi så skal finde finansiering til at gennemføre det hele. Skal det forstås sådan, at det er fuldstændig trawlfrit i hele det område, vi forhandler om?

Ministeren.

Finansieringen af trawlfrihed kommer jo så til at skulle aftales med de partier, der vil være med – og alle inviteres – til fiskeriforhandlinger. For der skal jo været noget finansiering, altså erhvervet skal jo have hjælp til en omstilling af deres aktiviteter til et skånsomt fiskeri. Det vil vi så gøre der.

Så spørges der her, hvor langt vi kan trække den her. Jeg vil sige, at min holdning er, at når vi etablerer en nyskabelse – marine naturnationalparker og her konkret Lillebælt – så skal den være fri for bundslæbende redskaber.

Spørgeren.

Hvis man ser på, hvad vi har af tidligere aftaler, har vi jo lavet den her havstrategi, som faktisk er fra juni sidste år. Der har vi sådan set aftalt ligesom at gå videre med et forbud mod bundslæbende redskaber, bl.a. i Flensborg Fjord, og jeg undrer mig over, at man så ikke er kommet i mål med det. For der har vi taget en beslutning politisk, og der mangler vi jo så, at ministeren kommer frem til, at det angående Flensborg Fjord bliver defineret som trawlfrit.

Hvad er tidsperspektivet for at komme i mål med, at det bliver indført?

Ministeren.

Det er havplansaftalen, der bliver nævnt, og der var det Vejle Fjord, Flensborg Fjord og Kalø Vig, som vi fik defineret som trawlfri områder. Det var jo en start på de fiskeriforhandlinger, vi skal have her. Men det er defineret i aftalen.

Så er der den konkrete status for det og selve udmøntningen – jeg tror, det er en bekendtgørelse. Det er mine kollegaer ovre i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som står for udmøntningen, så jeg har ikke lige en mellemtid på, om det er sendt i høring eller hvad. Det kan vi lige fælles få opklaret. Men det, jeg vil henvise til, er, at man spørger ressortministeriet om præcis det med udmøntningen af den. Men aftalen var jeg jo selv med til at indgå, og jeg synes, det var en god aftale.

Ordføreren.

For mig virker det sådan ret simpelt, at når man vedtager noget, skal det udmøntes. Så skal det gennemføres, og når man så har kendskab til, at det er et begrænset fiskeri, der foregår, så må det være ret enkelt at få det beskrevet.

Altså, hvis dét her skal tage halvandet år, tænker jeg: Hvis vi så kommer videre med at definere nogle marine nationalparker, skal der så gå halvandet år, før man effektuerer det, man har besluttet? Det synes jeg simpelt hen er for langsomt. Altså, vores havmiljø har det så ringe. Kan ministeren ikke se, at det ikke er rimeligt, at der, når man beslutter noget, skal gå halvandet år, før man så kan konstatere, at man ikke engang er kommet i mål?

Ministeren.

Jeg mener, det haster med at forbedre vores havmiljø, og til alt, hvad vi sidder med, også det her spørgsmål, som er meget relevant, kan man jo spørge: Hvorfor gjorde man det ikke for 10 år siden? Men det gjorde man så ikke for 10 år siden eller 5 år siden.

Nu skal vi så have det gjort, og det er én ting at træffe beslutninger – det er det, vi drøfter her i spørgsmålet – men de beslutninger, man så træffer, skal jo så også udmøntes i konkrete regler, som man skal overholde. Udmøntningen er så fordelt på forskellige ministerier, så jeg kan altså ikke give et konkret svar på, hvad der egentlig er årsagen til, at det ikke er udmøntet, eller hvorhenne i udmøntningsplanerne det er. Om det er sendt i høring eller sådan nogle ting, er vi nødt til lige at undersøge, for det er et andet ministerium end mit, som står for lige præcis den del af udmøntningen.

Vi går videre til næste spørgsmål. Det er også stillet til miljøministeren af hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

(Talen er under udarbejdelse)