Spm. nr. S 245

12) Til ministeren for grøn trepart af:

Theresa Scavenius (UFG):

Hvad er ministerens politiske holdning til, at lovforslag nr. L 40 vil give staten adgang til privat ejendom og husundersøgelser uden retskendelse, når det fremgår af grundlovens § 72, at »Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse«, samtidig med at det fremgår af høringssvarene, at der er usikkerhed om Kommissionens informationssystem, samt at klageadgangen afskæres?

Værsgo.

Hvad er ministerens politiske holdning til, at lovforslag nr. L 40 vil give staten adgang til privat ejendom og husundersøgelser uden retskendelse, når det fremgår af grundlovens § 72, at »Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse«, samtidig med at det fremgår af høringssvarene, at der er usikkerhed om Kommissionens informationssystem, samt at klageadgangen afskæres?

Ministeren.

Jeg vil gerne bemærke indledningsvis, at det er helt almindelig praksis på forskellige områder, at tilsynsmyndigheder har adgang til privat ejendom uden retskendelse. I forhold til tilsyn med virksomheders overholdelse af skovrydningsforordningen forventer Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø – med væsentlig usikkerhed – at der skal foretages i omegnen af 1.100 tilsyn årligt for at leve op til forordningens minimumskrav. Det tilsyn, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil føre med overholdelsen af skovrydningsforordningen, er et helt almindeligt tilsyn, og derfor vil retssikkerhedsloven også finde anvendelse. Derfor er jeg umiddelbart betrygget ved, at styrelsen ikke behøver at tage en tur forbi en domstol, før de tager på tilsynsbesøg, fordi retssikkerhedsloven sikrer virksomheder mod krænkelser af deres retssikkerhed.

Spørgeren.

I det foregående spørgsmål handlede det om klageret. Nu handler det om en anden grundlæggende rettighed, nemlig om, hvorvidt staten må overskride boligens ukrænkelighed, som er nævnt i grundlovens § 72. Og lidt i forlængelse af det, vi var inde på før, er der selvfølgelig nogle undtagelsesmuligheder, så det hele handler om, hvor stærkt vi skal vægte virksomhedernes og borgernes retssikkerhed versus statens og myndighedernes magtbeføjelser. Det er den diskussion, vi har. Og igen vil jeg sige, at der er tale om en politisk diskussion, vi kan have, om, hvad vi vægter højest, men noget af det handler jo også om et juridisk spørgsmål: Hvor meget må vi afvige fra grundlovens hovedregel?

Så er det jo rigtigt nok, hvilket jeg også har fundet ud af, at det er rigtig almindeligt at overtræde lige præcis den her paragraf, fordi man har fundet ud af, at i forhold til tilsyn og kontrol er det besværligt og omkostningsfuldt at spørge en domstol først, og derfor er det almindelig praksis ikke at gøre det. Man har også interesseret sig rigtig meget for det her. Bl.a. havde man tilbage i starten af 00'erne en regering, der netop gjorde det her til en kerne i deres politik og sagde: Det her er vi meget bekymrede for, altså den voksende risiko i forhold til den enkelte borgers retssikkerhed. Og de sagde det her med, at de ville prioritere det højt, og de lavede en Retssikkerhedskommission, der netop fokuserede på lige præcis det her spørgsmål. Det vil sige, at det er et ret stort politisk spørgsmål, hvordan vi vægter det, i forhold til om vi bruger undtagelserne eller vi bruger hovedmotorvejen, om man så må sige.

Men det, jeg synes er det allervigtigste, og det, som er mit hovedfokus her i dag, er, at det, de siger, også i forhold til den øvrige EU-lovgivning, er, at vi godt kan gøre en undtagelse og overskride boligens ukrænkelighed, hvis der er en hel masse andet, der indhegner myndighedernes magtbeføjelser, herunder inhabilitet, partsaktindsigt, begrundelse, notatpligt, klageadgang osv. Det vil sige, at det, der bliver ekstra alvorligt, når man laver de her tilsyn uden retskendelse, er, når man samtidig kombinerer det med en krænkelse af klageretten, herunder partsaktindsigten, som lige er blevet beskåret i forbindelse med offentlighedsloven i foråret. Det vil sige, at vi har en cocktaileffekt ved, at der er flere steder, hvor staten begrænser borgernes og virksomhedernes retssikkerhed, så den samlede effekt bliver, at borgerne og virksomhederne står meget svagt.

Ministeren.

Altså, der er jo forskellige områder. F.eks. på fødevareområdet tror jeg de fleste mennesker tænker det er meget godt at fødevaremyndighederne kan føre kontrol med, at de fødevarer, som man langer over disken, sådan set bliver behandlet ordentligt. På mit tidligere område, nemlig skatteområdet, kan det også være meget fornuftigt at man kan kontrollere en virksomhed. Vi taler også om virksomheder her, som har tilmeldt sig en ordning. Nu ved jeg, at ordføreren ligesom jeg selv går meget op i klimaet og dermed også i at sikre, at det ikke er ulovlige produkter, der kommer ind. Er det godt for klimaet, at vi kan sikre os, at vi rent faktisk overholder skovrydningsforordningen, og retfærdiggør det, at man kan føre tilsyn? Det kan vi selvfølgelig godt sige nej til. Omvendt må vi jo sige, at det tilsyn alt andet lige bliver mere effektivt, hvis man går ind på en virksomhed og får mulighed for at føre det tilsyn.

Spørgeren.

Jamen det er lige præcis det her argument, jeg frygter rigtig meget, nemlig at ministeren har den holdning, at det er okay at krænke borgernes og virksomhedernes retssikkerhed for at gennemtrumfe noget politik, herunder klimapolitik, altså fødevarepolitik, hvilket jo selvfølgelig er rigtigt. Det, jeg ønsker en politisk samtale om, er, at vi godt kan lave stram fødevarekontrol og klimapolitik, uden at det samtidig skal ske på bekostning af borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Så jeg er ret stærkt bekymret for regeringens politiske linje i forhold til det her, og i forhold til hvorfor I ikke er mere forsigtige omkring borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.

Ministeren.

Jeg forstår egentlig godt bekymringen, hvis det, jeg sagde det, kan udlægges, som om jeg siger: Væk med borgernes og virksomhedernes rettigheder, og giv fuldt tryk til myndighederne i forhold til den motorvej. Hvis det blev forstået sådan, har jeg været dårlig til at kommunikere det. Jeg er ikke ligeglad med borgernes og virksomhedernes retssikkerhed, så lad os få dem tilbage på banen, og så er der en balance, i forhold til hvordan man gør det og hvornår man har adgang til noget og hvornår man skal have en domstolskendelse bagefter osv. Der er jo altid en balance i det der, og jeg er nok uenig i, at balancen skal tippe over til, at man altid skal via domstolssystemet for at kunne føre tilsyn, for der er en lang række områder, hvor det giver mening at føre de her tilsyn, uden at man skalter og valter med rettighederne.

Spørgeren.

Det handler om kombinationseffekten ved, at man både laver husundersøgelser uden retskendelse, plus at man skærer i klageadgangen, plus at man indskrænker partsaktindsigten. Det ender med, at borgerne og virksomhederne står i en meget, meget svær position versus en meget, meget stærk og magtfuld minister med sit ministerium, hvor Folketinget jo konstant giver ministeren rigtig mange beføjelser, og dermed bliver det ministeren, der er den magtfulde her. Jeg er bekymret omkring, at man ikke sikrer en bedre balance den anden vej. Men hvor er det, ministeren forsøger at skabe den balance? Han kunne jo bare støtte mine ændringsforslag, som netop handler om, at vi ikke skal skære i klageretten og heller ikke krænke grundlovens § 72.

Ministeren.

Der kommer jeg nok til at støtte mig op ad det meget, meget store flertal herinde i Folketinget, der støtter regeringens lovforslag.

Vi siger tak til ministeren for grøn trepart og tak til fru Theresa Scavenius.

Vi går videre til næste spørgsmål og siger velkommen til transportministeren og til spørgeren, hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

(Talen er under udarbejdelse)