Spm. nr. S 241

15) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Susie Jessen (DD):

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at man som borger i Danmark uanset religiøs baggrund og nationalitet har mulighed for at gå på en hvilken som helst uddannelsesinstitution uden at skulle føle sig chikaneret, som vi nu ser det på RUC, hvor studenterorganisationen RUC Intifada huserer, og hvor en dansk-israelsk jødisk studerende har udskrevet sig fra sit studie på RUC, fordi han frygter for sin personlige sikkerhed?

Værsgo.

Tak for det. Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at man som borger i Danmark uanset religiøs baggrund og nationalitet har mulighed for at gå på en hvilken som helst uddannelsesinstitution uden at skulle føle sig chikaneret, som vi nu ser det på RUC, hvor studenterorganisationen RUC Intifada huserer, og hvor en dansk-israelsk jødisk studerende har udskrevet sig fra sit studie på RUC, fordi han frygter for sin personlige sikkerhed?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Allerførst vil jeg gerne sige, at det selvfølgelig ikke må være sådan, at en studerende, som tilhører den jødiske tro, ikke længere føler sig tryg på sin uddannelsesinstitution på grund af sin tro og derfor melder sig ud. Det er helt uacceptabelt, men stadig væk er det virkelighed, for det er jo, som spørgeren rigtigt siger, det, der er sket i virkeligheden, og den forholder jeg mig til.

De studerende har ytringsfrihed og må selvfølgelig demonstrere og give deres mening til kende, og universiteterne skal være et sted, hvor der er plads til diskussion og uenighed, men chikane og hærværk hører under ingen omstændigheder hjemme på et dansk universitet.

Det er ledelsernes ansvar at sikre et trygt og godt studie- og arbejdsmiljø på de videregående uddannelsesinstitutioner, og i forhold til hændelserne på RUC har jeg været ude og besøge campus og fik i den forbindelse en status på ledelsens håndtering. Politiet er blevet involveret, da der er tale om hærværk, og det mener jeg er den helt rigtige beslutning, så et eventuelt lovbrud kan blive mødt med konsekvenser.

I forlængelse af det forventer jeg, at ledelsen på RUC håndterer brud på universitetets egne ordensregler. Jeg har noteret mig, at ledelsen på RUC slår fast, at det kan få alvorlige konsekvenser f.eks. i form af bortvisning eller afskedigelse, hvis man bryder loven eller overtræder universitetets regler, og det er jeg fuldstændig enig i. Det bør få hårde konsekvenser.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg havde forberedt nogle lidt andre spørgsmål til i dag, men tidligere i dag gik det op for mig, at Berlingske har udgivet en podcast, hvor RUC's direktør, Henrik Zobbe, medvirker, og han bliver stillet spørgsmålet, om man må eller ikke må hylde terror på RUC, hvortil han svarer:

»Man hylder jo terror mange steder. Det ligger vel i en eller anden form for ytringsfrihed. Men jeg er ikke jurist...«

Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt, hvis jeg skal være helt ærlig, at der er en direktør på et universitet i Danmark, der ikke kan tage afstand fra, at man hylder terrorisme. Det er faktisk ulovligt, altså man må jo ikke hylde terrorisme. For mig at se er det her et kæmpestort maskefald. Det er et maskefald for RUC's direktør, at han står i en podcast hos Berlingske og giver udtryk for, at han egentlig ikke på en eller anden måde synes, det er et særlig stort problem, at man på RUC hylder terror.

Tænk sig engang at være en jødisk studerende og så skulle sidde og høre den her podcast med RUC's direktør, som tager så let på det, at der er en jødisk studerende på RUC, der har meldt sig ud, fordi han føler sig truet, og fordi han er bange, og så skal man høre direktøren fra RUC sige i radioen, at man jo hylder terror mange steder. Det er en utrolig stor negligering af alvoren i det her.

Så det, jeg gerne vil spørge ministeren om i dag, og det er så noget andet, end jeg oprindelig havde tænkt mig at spørge om, er: Hvad gør man i de her situationer? Der er en ledelse, som åbenlyst ikke tager det her problem alvorligt. Der er en ledelse, der for mig at se står og siger nogle ret vanvittige ting i radioen her. Hvad stiller man op, når en ledelse på et universitet ikke tager deres ansvar alvorligt i forhold til at skabe sikkerhed for samtlige af deres studerende på universitetet?

Ministeren.

Jeg har også lyttet til den podcast, som spørgeren her refererer til. Jeg vil egentlig gerne sige det, så der ikke er nogen tvivl om, hvor jeg står. Jeg synes ikke, at det under nogen omstændigheder i nogen form er i orden at hylde eller billige, som er det ord, der står i lovgivningen, terror, ikke ude i det civile samfund og slet ikke på en uddannelsesinstitution i Danmark. Det mener jeg ikke det er. Det hører ikke hjemme der. Så kan der jo være en juridisk diskussion om, hvorvidt det hører under en straffelovsbestemmelse. Uanset hvad den måtte munde ud i, er det min holdning, at det at hylde terror ikke hører hjemme på et universitet – selvfølgelig; det burde være en selvfølge for alle.

Spørgeren.

Hvor ville jeg ønske, at den universitetsdirektør havde sagt det så klart, som ministeren siger det her, men det jo ikke det, der sker. Det, der sker, er jo, at vi har en direktør på et universitet i Danmark, som ikke kan finde ud af at tage så klart afstand fra det her, som ministeren og jeg gør. Så er det jo, at jeg står her som folketingsmedlem og mener, at ministeren også har et ansvar for at sikre, at der er et trygt rum for alle de studerende, som går på RUC, herunder de jødiske studerende, som går på RUC. Set med mine øjne synes jeg ikke, at den pågældende direktør bidrager til den tryghed. Hvad mener ministeren?

Ministeren.

Det er jeg sådan set enig i. Spørgsmålet fra tidligere var, hvad man så kan gøre. Jeg kan i hvert fald garantere spørgeren for, at jeg som ansvarlig minister, uanset at det ikke er mig, der er sådan den daglige leder på universitetet – det skal det heller ikke være – både føler et enormt engagement, men også et ansvar i forhold til det her. Jeg har også haft lejlighed til at tale med den pågældende jødiske studerende, som jo endte med at måtte forlade sit studie. Inden for de beføjelser, jeg nu har, vil jeg gøre det helt ekstremt klart og sige, at det simpelt hen ikke må ske igen.

Spørgeren.

Der har jo været flere eksempler løbende. Jeg synes også, at det f.eks. er alarmerende, at der er en ansat på RUC, som deltager i en demonstration sammen med RUC Intifada, 2 dage efter der har været alt det her hærværk på universitetet, hvor der bl.a. er blevet skrevet, at zionister skal være bange, og hvor man har hyldet den her terrorleder Yahya Sinwar på selve universitetet. Så går der 2 dage, og så er der en ansat, der marcherer med RUC Intifada. Det er jo i virkeligheden meget alarmerende. Så kan man jo stille spørgsmålet: Vil ministeren så efter den her podcast af Berlingske tage fat i RUC's direktør igen? Jeg tror da, der er brug for en alvorlig samtale mere, for det lader til, at der er nogle ting, han ikke har forstået.

Ministeren.

Ja, det vil jeg. Det vil jeg helt sikkert. Det her er en vanskelig situation forstået på den måde, at man opererer i et skisma og med et fænomen, som jo ruller ud over mange universiteter i hele den vestlige verden. I den situation føler jeg et ansvar for også at sætte nogle hegnspæle fast. Jeg vil sige ja til, at der skal være plads til en fri og oplyst debat på universiteterne, men nej til, at det er på en måde, hvor det chikanerer studerende. Det lyder meget enkelt, når man bare siger det, men når tingene så bliver konkrete og de udspiller sig i hverdagen, er det måske ikke så enkelt endda. I det her tilfælde synes jeg dog ikke, der kan være to holdninger til det, der foregår. Det er jo både, som jeg forstår det, båret af studerende, men i et eller andet omfang også af ansatte, og det foregår på en måde, som jeg ikke vil stå model til.

Vi siger tak til uddannelses- og forskningsminister og til fru Susie Jessen.

De næste to spørgsmål er taget af dagsordenen, og derfor går vi videre til spørgsmål nr. 18 (spm. nr. S 246) og siger velkommen til skatteministeren og til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

(Talen er under udarbejdelse)