Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
7. oktober 2024
Folketingsmedlem Charlotte Broman Mølbæk (SF) har den 1. oktober 2024 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 23, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at det har store konsekvenser for den danske produktionsbranche,
at Danmark er det eneste land i Europa, undtagen Luxembourg, som ikke har en pro-
duktionsrabat for at tiltrække udenlandske film- og tv-produktioner?
Begrundelse:
Spørgeren henviser til Hvidbogen Produktionsrabatter i film- og tv-branchen fra Copen-
hagen Film Fund, der viser, at der er 111 produktionsrabatter i verden, heraf i hele Eu-
ropa, undtagen Luxembourg, for at tiltrække udenlandske film- og tv-produktioner. På
høringen »Skal Danmark have en Incentive-ordning som resten af Europa?« den 29. au-
gust i Fællessalen på Christiansborg blev der vist, at Netflix i årene 2024-2026 har
planlagt 16 produktioner i Sverige, 6 i Norge og 4 i Danmark.
Svar:
I Danmark tildeles den statslige støtte til produktion af film, serier og dokumentarer i
høj grad som direkte støtte. I 2024 er der samlet afsat 529 mio. kr. til formålet. Andre
lande har indrettet deres støtteordninger på filmområdet på anden vis, herunder ved
brug af produktionsrabatter, som kan være særligt nyttige i kampen om at tiltrække
udenlandske produktioner. Det har dermed naturligvis konsekvenser, hvordan vi ind-
retter støtten. Jeg mener dog, at Danmark grundlæggende har et velfungerende film-
støttesystem. Jeg er også tilfreds med, at vi har fået en kulturbidragsordning, som kan
fremme produktion af nye danske film, serier og dokumentarprogrammer ved at sikre,
at streamingtjenesterne bidrager hertil. Kulturbidragsordningen vil således også give
en styrkelse af det økonomiske fundament for støtten fra 2025. Når det er sagt, er jeg
åben for at se på andre tiltag, herunder produktionsrabat.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Dok. nr. 188349