Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
S 225
Offentligt
Ministeriet for Grøn Trepart
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 505
Den 11. november 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 225, som medlem af Folketinget Helene Brydensholt
(ALT) har stillet til ministeren for grøn trepart den 4. november.
Spørgsmål nr. S 225 fra medlem af Folketinget Helene Brydensholt (ALT)
”Hvad er ministerens holdning til, at trepartsaftalen ser ud til at få jordpriserne til at stige 60 pct.
mere end tidligere forventet, hvilket kan have negative konsekvenser for muligheden for etablering
af natur og skov, for unges adgang til at få et landbrug og for udviklingen i landdistrikterne?”
Svar
Det er vigtigt for regeringen, at omstillingen af dansk landbrug sker med blik for at holde jordpri-
serne mest muligt i ro. I Aftale om et Grønt Danmark indgår en række elementer, som må forventes
at påvirke jordpriserne på forskellig vis. På den ene side kan en skærpelse af kvælstofreguleringen
påvirke jordprisen i nedadgående retning. På den anden siden kan initiativerne i Danmarks Grønne
Arealfond forøge jordprisen, da aktiviteter i arealfonden fører til en reduktion i det samlede udbud
af landbrugsjord. Estimater for aftalens samlede effekt foreligger ikke. Aftalen giver dog uden tvivl
bedre grundlag for at etablere skov og natur, ligesom aftalen blandt andet tager hensyn til unge
landbrugere og landdistrikterne.
Jeppe Bruus
/
Morten Ejrnæs