Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
S 211
Offentligt
2933972_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Katrine Robsøe (RV) har den 31. oktober 2024 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 211 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 211:
Mener ministeren, at Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og København
Universitet bør få de foreslåede ekstra lægeuddannelsespladser ud over deres nu-
værende sektordimensioneringsloft, og at bacheloroptaget derfor skal sænkes til-
svarende på andre universiteter?
Svar:
Regeringen har som del af sundhedsudspillet,
’Sundhed tæt på dig’,
foreslået at
oprette 140 nye bachelorpladser og dertilhørende kandidatpladser på medicinud-
dannelsen, herunder 70 bachelorpladser på Aalborg Universitet i Aalborg, 50 ba-
chelorpladser på Syddansk Universitet på en ny bacheloruddannelse i medicin i
Esbjerg og 20 bachelorpladser på Københavns Universitet i Køge.
De nye bachelorpladser vil blive oprettet inden for rammerne af initiativet om sek-
tordimensionering, hvor der er fastsat en maksimal tilgang for de akademiske ba-
cheloruddannelser på hvert universitet. Det betyder, at 70 nye bachelorpladser på
medicinuddannelsen på Aalborg Universitet skal modsvares af en tilsvarende la-
vere tilgang på andre bacheloruddannelser på Aalborg Universitet. Dette vil tilsva-
rende gøre sig gældende for de nye bachelorpladser på medicinuddannelsen på
Syddansk Universitet og Københavns Universitet.
De nye bachelorpladser på medicinuddannelsen på Københavns Universitet, Syd-
dansk Universitet og Aalborg Universitet påvirker ikke sektordimensioneringen på
de øvrige universiteter.
8. november 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
524961
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1