Kulturudvalget 2024-25
S 198
Offentligt
2931126_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
5. november 2024
Folketingsmedlem Pia Kjærsgaard (DF) har 30. oktober 2024 stillet mig følgende
spørgsmål nr. 198, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Mener ministeren, at Fredericias arv med fæstningsanlæg og monumenter som Land-
soldaten, som er en af de første monumenter overhovedet i Vesten, der afbilleder en al-
mindelig soldat og ikke en hærfører, kan sidestilles med andre kategori 1 museer, og vil
ministeren overveje, om ikke Museum Fredericia snarere bør placeres som et kategori 3
museum?
Svar:
Jeg henviser til den politiske stemmeaftale om en reform af museumsområdet fra den
16. maj 2024 som alle Folketingets partier står bag, hvor det blandt andet fremgår, at
”grundtilskuddets
størrelse er differentieret i fem kategorier baseret på en faglig, skøns-
mæssig vurdering af betydningen af museernes samlinger, som afspejler museernes ker-
neopgaver i relation hertil.
Inden for kultur- og naturhistorie er der foretaget en vurdering af museernes samlinger
med udgangspunkt i den geografiske udbredelse, altså om samlingen er indsamlet lo-
kalt, regionalt, nationalt eller internationalt. Der er museer i hele landet, der har arkæo-
logisk ansvar, og som løfter en vigtig opgave med arkæologiske undersøgelser. I anerken-
delse af, at et arkæologisk ansvar er en vigtig opgave har museets geografiske indsam-
lingsområde derfor ligeledes betydning for museets indplacering. Der er også taget stil-
ling til, om samlingen overordnet set har flere genstande af særlig værdi, kvalitet eller
betydning, som kan placere samlingens betydning i en højere kategori end det geografisk
afgrænsede indsamlingsområde. Kunstmuseernes samlinger er vurderet ud fra, hvor re-
præsentativ den enkelte samling er inden for museets ansvarsområde, samt samlingens
betydning for den samlede kunsthistorie og øvrige kunstsamlinger. Museerne inddeles på
den baggrund i fem kategorier.”
Som en del af aftalen følger derudover, at der placeres en række kompetencer hos et nyt
uafhængigt og upartisk museumsnævn, som skal sikre uafhængige og fagligt funderede
vurderinger. Det gælder blandt andet kompetencen til træffe afgørelse om museernes
placering i grundtilskudskategorier til både en lavere og højere grundtilskudskategori.
Dok. nr. 192289
S 198 - 2024-25 - Endeligt svar på S 198: Mener ministeren, at Fredericias arv med fæstningsanlæg og monumenter som Landsoldaten, som er en af de første monumenter overhovedet i Vesten, der afbilleder en almindelig soldat og ikke en hærfører, kan sidestilles med andre kategori 1 museer, og vil ministeren overveje, om ikke Museum Fredericia snarere bør placeres som et kategori 3 museum?
Alle statsanerkendte museer kan få prøvet deres indplacering ved museumsnævnet ef-
ter fire år, mens museer, som står til et lavere tilskud, kan få prøvet deres indplacering
allerede efter et år. I forhold til den konkrete indplacering af Museum Fredericia, vil jeg
derfor henvise til denne mulighed og det kommende museumsnævn.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2