Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
S 191
Offentligt
2931816_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-10558
Den 6. november 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 191 stillet den 29. oktober 2024 af Carl Valentin
(SF).
Spørgsmål nr. S 191
”Når
ministeren har givet udtryk for, at det er uansvarligt og uetisk at sælge forbudte sprøjtegifte
til tredjelande, vil ministeren så på den baggrund annullere de dispensationer, som
Miljøstyrelsen har udstedt, til brug af forbudte og ikke EU-godkendte sprøjtegifte i Danmark?”
Svar
Når et aktivstof til sprøjtemidler forbydes i EU, sker det, fordi det udgør en uacceptabel risiko for
menneskers sundhed og/eller for miljøet. For sprøjtemidler bygger dette på en vurdering af en
eller flere konkrete, repræsentative anvendelser. Risikoen afhænger af stoffets egenskaber, den
anvendte dosering og de risikobegrænsende foranstaltninger, der anvendes ved brugen af
sprøjtemidlet.
Medlemslandene kan inden for EU’s regler give dispensation til en lavere dosering
af et aktivstof, der ikke er godkendt i EU, hvis risikovurderingen viser, at anvendelsen ved den
dosering ikke udgør en risiko.
Når Miljøstyrelsen giver dispensation til et sprøjtemiddel i Danmark, sker det efter en omfattende
risikovurdering, og der kan kun gives dispensation, hvis den konkrete anvendelse, der er søgt
dispensation til, er vist sikker for mennesker og miljø. En sådan anvendelse vil ikke være den
samme, som den der har ført til et forbud mod stoffet i EU.
Et konkret forslag til forbuddet mod eksport af forbudte stoffer foreligger endnu ikke. Når der
eksporteres stoffer, som er vurderet at kunne udgøre en risiko for sundhed eller miljø, til lande
uden for EU, så er der ikke garanti for, at de anvendes på en sikker måde i andre lande.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk