S 185 - 2024-25 - Endeligt svar på S 185: Vil ministeren oplyse, om partier i en aftalekreds i fremtiden kan forvente at være med til at udmønte de midler, som er afsat i de aftaler, de er med i?

Socialudvalget 2024-25
S 185
Offentligt

Socialudvalget 2023-24

SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 686

Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 7010

Doknr.

918270

Dato

20-10-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 24. september 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 686 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Bromann Mølbæk (SF).

Spørgsmål nr. 686:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte for at

sikre, at overgreb ikke kan finde sted mod anbragte børn og unge og i det hele

taget sikre kvalitet i anbringelser samt at børn og unge har en reel

klageadgang? Der henvises til artiklen "Dokumentar afdækker omfattende

seksuelt misbrug på børnehjem: - Det eneste, jeg kan huske, var, at jeg lå på

spisebordet" bragt på nyheder.tv2.dk 16. september 2024.”

Svar:

Når børn og unge er anbragt har vi som samfund et ansvar for at sikre dem

trygge rammer og de bedst mulige betingelser for deres trivsel og udvikling.

Der er ingen tvivl om, at de svigt og overgreb, der efter beskrivelserne i

artiklen, har fundet sted på Bøgholt, er dybt forfærdelige.

Siden de omtalte sager fandt sted, er der blevet vedtaget en række

lovændringer og politiske initiativer, der har haft til formål at sikre, at anbragte

børn og unge trives og har trygge rammer, herunder at de ikke udsættes for

overgreb.

Jeg kan oplyse, at der bl.a. er blevet oprettet børnehuse, hvor de relevante

myndigheder fysisk er samlet for at foretage de nødvendige udredninger og

indledende sundhedsfaglige vurderinger af børn og unge, der har været udsat

for overgreb eller hvor der er mistanke herom. Der er også blevet indført

skærpet underretningspligt, hvorefter fagpersoner er forpligtede til at underrette

kommunen, når de bliver bekendt med oplysninger om et konkret barn, som

giver anledning til bekymring.

Jeg er glad for, at der også under den nuværende regering, er blevet og fortsat

bliver arbejdet for at styrke kvaliteten af anbringelser og for at sikre, at anbragte

børn og unge ikke udsættes for svigt og overgreb.

Med barnets lov, der trådte i kraft 1. januar 2024, er barnet sat i centrum af

sagsbehandlingen og det er bl.a. tydeliggjort, at barnet skal inddrages løbende,

og at der skal ske en løbende opfølgning på de indsatser, der sættes i værk, så

det sikres, at barnet trives og har det godt. Det personrettede tilsyn er også

blevet styrket, sådan at tilsynene nu skal afholdes med to rådgivere.

S 185 - 2024-25 - Endeligt svar på S 185: Vil ministeren oplyse, om partier i en aftalekreds i fremtiden kan forvente at være med til at udmønte de midler, som er afsat i de aftaler, de er med i?

Jeg mener, at vejen frem mod bedre kvalitet i anbringelser særligt skal findes i

en styrkelse af medarbejdernes kompetencer. Derfor er jeg glad for, at vi med

aftalen om Børnene Først har afsat midler til en kvalitetsramme, der har til

formål at sikre, at der er den rette faglighed og de rette kompetencer til stede til

at give anbragte børn og unge den hjælp og omsorg, de har behov for.

Midlerne for 2022 og 2023 er udmøntet i form af en ansøgningspulje, som skal

give støtte til et uddannelses- og kompetenceløft blandt medarbejdere på

opholdssteder og døgninstitutioner og derigennem højne kvaliteten.

Det følger af aftalen, at den konkrete udmøntning skal ske i forlængelse af

evalueringen af det specialiserede socialområde.

I maj 2024 blev der indgået en rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig

udvikling af handicapområdet (Sammen om Handicap), hvor partierne blev

enige om, at der skal udvikles en model for den højt specialiserede del af

handicapområdet (specialeplanlægning). Det er forventningen, at den

fremtidige udmøntning af de varige midler, der er afsat med kvalitetsrammen,

vil blive fastsat i den forbindelse.

Af hensyn til at sikre, at de midler, der med aftalen blev afsat i 2024, kan nå at

blive udmøntet i indeværende år, har jeg foreslået aftalekredsen bag Børnene

Først, at midlerne i 2024 tilsvarende tilgangen i 2022 og 2023 udmøntes som

en ansøgningspulje til opkvalificering af personale på opholdssteder og

døgninstitutioner. Jeg er glad for at kunne konstatere, at aftalekredsen bakker

op om dette forslag.

Jeg er også glad for, at det følger af rammeaftalen på handicapområdet, at der

i forbindelse med specialeplanlægningen skal udarbejdes en model for

fastlæggelse af et uddannelseskrav for personalet på de sikrede sociale tilbud.

Dette initiativ skal også bidrage til at styrke medarbejdernes kompetencer.

I forhold til børn og unges klageadgang kan jeg oplyse, at det følger af barnets

lov, at børn og unge, der er fyldt 10 år, som det helt klare udgangspunkt kan

indbringe afgørelser om bl.a. anbringelse udenfor hjemmet og om valg af

anbringelsessted for Ankestyrelsen.

Børn og unge har desuden mulighed for at henvende sig anonymt til

socialtilsynet om bekymrende forhold i det tilbud, de er anbragt på. Det kan ske

gennem den whistleblowerordning, som hvert af de fem socialtilsyn efter

socialtilsynsloven har pligt til dels at stille til rådighed, dels at oplyse anbragte,

ansatte m.fl. om.

Som jeg har beskrevet, er der sket meget på anbringelsesområdet siden de

svigt og overgreb, der er beskrevet i artiklen fandt sted. Med det sagt er vi

endnu ikke i mål, og der er stadig behov for at styrke kvaliteten af anbringelser.

Derfor ser jeg frem til at fortsætte dialogen om det videre arbejde for dette.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister