Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 537
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. august 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 537 (alm. del) efter ønske fra Zenia Stampe (RV) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 537:
Vil ministeren oplyse, hvorfor ministeren ikke har sat nogen fysiske eller juridiske
personer fra Præstestyret i Iran og Kongeriget Saudi-Arabien på forbudslisten for
donationer til trossamfund, selvom det er alment kendt, at de nævnte regimer ar-
bejder for at udbrede ideologier, der underminerer demokrati og menneskeret-
tigheder?
Svar:
1.
Udlændinge- og integrationsministeren kan
–
efter indstilling fra Udlændingesty-
relsen
–
træffe afgørelse om, hvorvidt en fysisk eller juridisk person skal optages på
den offentlige forbudsliste, jf. § 2, stk. 1 i lov nr. 414 af 13. marts 2021 om forbud
mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer (herefter for-
budslisten). Dette indebærer, at det er Udlændingestyrelsen, som har til opgave at
identificere og udvælge de potentielle fysiske og juridiske personer, som undersø-
ges med henblik på evt. optagelse på forbudslisten. Det bemærkes, at lovens for-
bud mod at modtage donationer fra de fysiske og juridiske personer, som er opta-
get på listen, er rettet mod alle modtagere i Danmark, og ikke kun trossamfund.
Det bemærkes, at beslutningen om at optage en fysisk eller juridisk person på for-
budslisten er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og at forvaltningsretlige
regler og principper således skal overholdes, i det omfang de ikke konkret er frave-
get ved lov. Det indebærer bl.a., at afgørelsen skal være konkret begrundet og truf-
fet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, og det vil derfor ikke være tilstrækkeligt, at
det er
”alment
kendt”, at et konkret regime arbejder for at udbrede antidemokra-
tiske ideologier eller lignende.
Jeg bemærker i øvrigt, at Det Radikale Venstre i sin tid beklageligvis undlod at
stemme for lovforslaget med henvisning til, at man ikke fandt, at hensynet til rets-
sikkerheden var tilstrækkeligt varetaget. Det skete bl.a. med henvisning til et ønske
om klarere betingelser for optagelse.
Side
1/3
23. september 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 13375
2805526