S 169 - 2024-25 - Endeligt svar på S 169: I hvilke tilfælde vil ministeren mene, at det er hensigtsmæssigt at stille forslag til lovtekster, hvor skattelempelser i særlige tilfælde kan fungere med tilbagevirkende kraft generelt og særligt i situationer, hvor skattebetalere uforvarende er havnet i situationer, hvor skatten overstiger 100 pct., som det er sket for de iværksættere, der er ramt af lagerskatten efter en børsnotering, og hvor L 28 ikke løser problemer for de ramte?

Skatteudvalget 2024-25
S 169
Offentligt

28. oktober 2024

J.nr. 2024 - 2586

Til Folketingets Lovsekretariat

Hermed sendes svar på spørgsmål S 169 af 24. oktober 2024, indleveret af Steffen W.

Frølund (LA).

Rasmus Stoklund

/ Søren Schou

S 169 - 2024-25 - Endeligt svar på S 169: I hvilke tilfælde vil ministeren mene, at det er hensigtsmæssigt at stille forslag til lovtekster, hvor skattelempelser i særlige tilfælde kan fungere med tilbagevirkende kraft generelt og særligt i situationer, hvor skattebetalere uforvarende er havnet i situationer, hvor skatten overstiger 100 pct., som det er sket for de iværksættere, der er ramt af lagerskatten efter en børsnotering, og hvor L 28 ikke løser problemer for de ramte?

Spørgsmål

I hvilke tilfælde vil ministeren mene, at det er hensigtsmæssigt at stille forslag til lovtek-

ster, hvor skattelempelser i særlige tilfælde kan fungere med tilbagevirkende kraft generelt

og særligt i situationer, hvor skattebetalere uforvarende er havnet i situationer, hvor skat-

ten overstiger 100 pct., som det er sket for de iværksættere, der er ramt af lagerskatten ef-

ter en børsnotering, og hvor L 28 ikke løser problemer for de ramte?

Svar

Som udgangspunkt tillægges ændringer i skattelovgivningen fremadrettet virkning. Der er

imidlertid ikke i almindelighed nogen retlig begrænsning i lovgivningsmagtens mulighed

for at tillægge bestemmelser i en lov tilbagevirkende kraft.

I den forbindelse har det først og fremmest betydning, om der er tale om bebyrdende

lovgivning. Som det fremgår af Justitsministeriets Lovkvalitetsvejledning kan det ud fra

almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger give anledning til væsentlige principielle

betænkeligheder at gennemføre bebyrdende love med tilbagevirkende kraft. En sådan

fremgangsmåde bør derfor kun benyttes, når afgørende hensyn gør det påkrævet, og såle-

des at det tidsrum, hvori loven har tilbagevirkende kraft, bliver så kort som muligt.

Er der tale om skattelempelser, vil det afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt lovgiv-

ningen skal have virkning med tilbagevirkende kraft. Ved denne vurdering kan indgå en

række forskellige hensyn, som skal afvejes mod hinanden.

Som eksempel kan der tages hensyn til, om de regler, som ønskes ændret, er indført i en

åben og transparent proces og er almindeligt kendt fx blandt relevante rådgivere, eller om

der er tale om at ændre regler, hvor det har været den generelle overbevisning, at retstil-

standen var anderledes.

Der kan også lægges vægt på, hvor mange personer eller virksomheder, der potentielt be-

røres af ændringerne, og om det er muligt automatisk at udsøge disse. Jo flere skatteplig-

tige, der potentielt berøres af ændringerne, og jo mere manuel sagsbehandling, der er nød-

vendig for at genoptage skatteansættelserne for de pågældende, jo større vil de administra-

tive konsekvenser være for Skatteforvaltningen.

Desuden kan der lægges vægt på de provenumæssige konsekvenser af at tillægge lovgiv-

ningen tilbagevirkende kraft.

I visse tilfælde vil virkningstidspunktet for en lovændring have indgået i et forhandlings-

forløb og efterfølgende være fastsat i en politisk aftale. I det konkrete tilfælde vedrørende

L 28 har aftalepartierne bag iværksætterpakken aftalt, at selskabers mulighed for at vælge

realisationsbeskatning i en midlertidig periode gælder for aktier, som børsnoteres fra og

med 1. januar 2025.

Side 2 af 2