Spm. nr. S 166 (omtrykt)

10) Til ministeren for grøn trepart af:

Hans Kristian Skibby (DD):

Synes ministeren ikke, det vil være urimeligt, hvis de landmænd, der omfattes af de kommende regler om udlægning af områder til skov og natur, ikke får fuld erstatning?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til ministerens udtalelser i artiklen: »Trepartsminister: Landmændene får ikke erstattet værditab« på jyllands-posten.dk den 15. oktober 2024.

Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg vil starte med at læse spørgsmålet til ministeren for grøn trepart op:

Synes ministeren ikke, det vil være urimeligt, hvis de landmænd, der omfattes af de kommende regler om udlægning af områder til skov og natur, ikke får fuld erstatning?

Ministeren.

Det er jo rigtigt, at omstillingen af dansk landbrug sker med et blik for de rette balancer mellem regulering og frivillighed. Det er en kæmpestor opgave at omlægge 15 pct. af vores landbrugsareal til skov og natur. Der skal tænkes i mange forskellige modeller og samarbejde mellem private og statslige aktører og ude på lokalt niveau. Af trepartsaftalen fremgår det, at vi skal udvikle troværdig regulering på kvælstofområdet, som øger den økonomiske tilskyndelse til at søge ind i frivillige ordninger, hvor formålet er at nedbringe udledningen af kvælstof til vandmiljøet.

Spørgeren.

Jeg har jo spurgt ind til ministerens holdning, og jeg synes, at ministeren skylder et svar på, om ministeren anser det for rimeligt eller urimeligt, hvis landmænd, der omfattes af kommende regler om udlægning til skov og natur, ikke får fuld erstatning. Det synes jeg ikke at ministeren svarede på, og det synes jeg måske ministeren skulle bruge lidt tid på her, når anden runde kommer.

For man kan kigge på nogle af de svar, som ministeren har givet. Eksempelvis er ministeren jo blevet spurgt om dette af Jyllands-Posten: »Er du enig i den udlægning: at aftalen bygger på frivillighed og fuld erstatning for værditab?« Dertil svarer ministeren: »Det kommer an på, hvor man kigger hen« .

Det er jo ikke sådan særlig heldigt, og jeg ved godt, at ministeren siger mere end det. Ministeren siger:

»Der er mange forskellige elementer i spil i det, vi taler om her i dag. Elementer, som samlet set gør, at vi skal komme i mål både i forhold til klima og« – ikke mindst – »kvælstof ...«.

Men ministeren svarer ikke på spørgsmålet. Jeg synes, vi har rigtig, rigtig mange landmænd her i Danmark, som er noget bekymrede over at have kunnet læse, at de ikke er omfattet af fuld erstatning for de store værditab, de får. Altså, vi taler jo om – hvis man kigger på Dalgas' beregninger – at man vurderer det til at være et værditab på omkring 30 mia. kr. Og hvis man kigger på, at det direkte går ind og rammer bundlinjen, altså egenkapitalen hos hver enkelt landmand i Danmark, så er der jo mange af dem, der bliver insolvente.

Derfor er det, så jeg spørger om, jo ikke bare ligegyldigt. Det er faktisk ret principielt og efter Danmarksdemokraternes vurdering utrolig vigtigt, at vi får det her klart meldt ud: Er det sådan, at danske landmænd bliver kompenseret for de værditab, de får for deres landbrug og den jord, de har købt? Meget af den jord har de haft i generationer, og mange af dem har investeret mange, mange millioner kroner i driftsbygninger, materiel og øget produktivitet og alt muligt andet. Så er det jo ikke helt uvæsentligt. Og derfor skal ministeren altså efter min bedste vurdering svare på spørgsmålet.

Ministeren.

Nu har vi heldigvis lige siddet sammen i et samråd i en time, hvor jeg har svaret på det spørgsmål, så jeg håber, at ordføreren anerkender, at det ikke er, fordi jeg ikke ønsker at svare. Det er jo rigtigt, at jeg heldigvis sagde mere end det første enkelte citat, der blev citeret her. Prøv at høre her: Den her aftale bygger både på frivillighed og på regulering. Alt det, der ligger i skovordningen, er jo frivillige ordninger, man skal træde ind i. Vi kommer også til at arbejde med den skovordning og kommer til at evaluere den, når vi kommer frem til 2027. Så har vi en opgave med at få al den kvælstofjord, der er, taget ud. Der er også en kæmpe motor, vi bygger op, men jo også regulering for enden af det, hvis ikke det lykkes ad frivillighedens vej.

Spørgeren.

Tak. Men det ændrer ikke på, at ministeren ikke svarer på mit holdningsspørgsmål. Jeg spørger til ministerens holdning til noget ret principielt om et muligt værditab hos danske virksomheder på 30 mia. kr. Mener ministeren, at det vil være urimeligt, hvis de landmænd, der omfattes af de kommende regler, ikke får fuld erstatning? Jeg synes egentlig, spørgsmålet er ret klart beskrevet. Det er faktisk et ret kort spørgsmål, jeg har stillet her i dagens anledning. Så synes jeg også, at ministeren skal svare på det.

Ministeren.

Jeg synes ikke, det regnestykke er rigtigt, for det regnestykke bygger på skov, hvor det er frivilligt. Det vil sige, at det er et regnestykke, der er lavet. Jeg har også set et andet regnestykke om, at det så vil koste 17,6 mia. kr. Det er ud fra en forudsætning, hvor man bruger gennemsnitsprisen på landbrugsjord, og hvor meget vi betaler for at dyrke skov, og så tvinger nok folk til at dyrke det skovareal for de penge, der er. Derfor synes jeg jo, det der regnestykke er med til dybest set at gøre den debat unuanceret – den debat, som egentlig er væsentlig, om, hvordan vi sikrer, at der er de rigtige incitamenter til at få det her til at ske, og at arealomlægningen er hovedmotoren.

Spørgeren.

Men fordi en minister ikke kan lide de regnskabstal, der bliver fremlagt fra branchen, altså fra Dalgas , betyder det vel ikke, at man ikke skal kunne debattere det og få et svar fra den nye minister for grøn trepart her i Folketinget. Jeg spørger om holdningen til det, og jeg får ikke noget svar.

Ministeren er også blevet spurgt om, om det er aftalt, at landmændene får fuld erstatning for deres værditab i processen. Der siger ministeren: »Det, der er aftalt, det er, at der er nogle landmænd, der skal gå fra at dyrke jorden og til at være naturforvaltere.« Han siger nogle landmænd. Hvem er omfattet, hvem er ikke omfattet? Kan ministeren ikke godt forstå, at det her giver bekymring, når man kan se, at der ser ud til at komme et værditab på jord på op til 30 mia. kr.?

Ministeren.

Jo, jo, men nu svarede jeg faktisk. Det er fair nok, at spørgeren så ikke kan lide mit svar. Det kunne jeg så også svare tilbage, hvis vi endelig er i den der boldgade. Jeg anerkender ikke det der regnestykke på 30 mia. kr. Jeg tror, det er fuldstændig skudt over målet. Det, vi sidder og kigger ind i, er faktisk, at vi er bekymrede for, at jordpriserne eksploderer, og hvordan vi sørger for, at det ikke går sådan. Der er jo nogle ting, der tæller op, for at jordpriserne kommer til at stige i – der bliver mindre areal til at dyrke landbrug på – og så er der andre ting i forhold til f.eks. regulering af kvælstof, som ud fra en alt andet lige-betragtning selvfølgelig godt kan påvirke jordpriserne den anden vej.

Jeg også er nødt til at sige, at da jeg var skatteminister, var alle enige om, at nu ville priserne på ejerlejligheder i København falde, fordi vi øgede beskatningen. Hvad skete der? De fortsatte bare med at stige. Så de der regnestykker – det er det, jeg lige prøver at sige – køber jeg ikke helt ind på med de der 30 mia. kr.

Vi siger tak til hr. Hans Kristian Skibby.

Så går vi videre til næste spørgsmål til ministeren, og det er fra fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

(Talen er under udarbejdelse)