Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
S 158
Offentligt
2928488_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har den 24. oktober 2024 stil-
let spørgsmål nr. S 158, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 158:
Mener ministeren, at det er vigtigt med en god lokal dækning af arbejds-
markedsuddannelser i hele landet, og hvis det er tilfældet, hvad er mini-
sterens holdning i så fald til, at AMU Syd i Ribe står til at lukke, mens akti-
viteter centraliseres i Kolding?
Svar:
Det er væsentligt, at vores arbejdsmarkedsuddannelser er tilgængelige, så
der er adgang for lønmodtagere og arbejdsgivere til opkvalificering i hele
landet. Derfor har jeg fremsat lovforslag om en ny udbudsmodel for at
øge forsyningssikkerheden af arbejdsmarkedsuddannelserne.
En væsentlig del af forsyningssikkerheden i forhold til arbejdsmarkedsud-
dannelserne handler også om, at uddannelsesudbuddet er fagligt og
økonomisk bæredygtigt. Det forudsætter, at der kan opnås et tilstrække-
ligt aktivitetsniveau på de enkelte udbud.
Uddannelsesinstitutionerne får tildelt udbud af konkrete AMU-kurser for
at imødekomme samfundets efterspørgsel på efteruddannelse med hen-
blik på at sikre arbejdskraft med de rette kvalifikationer. Såfremt en selv-
ejende institution vurderer, at der ikke er grundlag for at opretholde et
udbud, kan de vælge at lukke et udbud.
I forhold til spørgsmålet om centralisering af AMU-aktiviteter i Kolding er
AMU-systemet generelt tilrettelagt på en måde, hvor nogle kurser kun
udbydes ét sted eller et meget begrænset antal steder i landet, fordi der
forudsættes en vis volumen i aktiviteten for, at der kan være et bæredyg-
tigt udbud med det rette udstyr og lærerkompetencer.
Børne- og Undervisningsministeriet
31. oktober 2024
Sagsnr.: 24/34059
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye