S 156 - 2024-25 - Endeligt svar på S 156: Hvad agter regeringen at gøre ved, at kriminelle som bandeleder Osman Ali Osman udnytter lange ventetider ved domstolene til at undgå at få deres for sag for retten, og vil regeringen konkret gå i dialog med Domstolsstyrelsen om muligheden for at få Osman Ali Osmans ankesag om ubetinget udvisning afviklet ved et af Østre Landsrets bitingsteder, der har kortere ventetid end Odense?

Retsudvalget 2024-25
S 156
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. november 2024

Strafferetskontoret

Mostafa Mohammadi

2024-13872

3490048

Besvarelse af spørgsmål nr. S 156 fra medlem af Folketinget Mai

Mercado (KF)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 156, som medlem af

Folketinget Mai Mercado har stillet til justitsministeren den 24. oktober

2024.

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

S 156 - 2024-25 - Endeligt svar på S 156: Hvad agter regeringen at gøre ved, at kriminelle som bandeleder Osman Ali Osman udnytter lange ventetider ved domstolene til at undgå at få deres for sag for retten, og vil regeringen konkret gå i dialog med Domstolsstyrelsen om muligheden for at få Osman Ali Osmans ankesag om ubetinget udvisning afviklet ved et af Østre Landsrets bitingsteder, der har kortere ventetid end Odense?

Spørgsmål nr. S 156 fra medlem af Folketinget Mai Mercado:

”Hvad agter regeringen at gøre ved, at kriminelle som

bandeleder Osman Ali Osman udnytter lange ventetider ved

domstolene til at undgå at få deres for sag for retten, og vil

regeringen konkret gå i dialog med Domstolsstyrelsen om

muligheden for at få Osman Ali Osmans ankesag om ubetinget

udvisning afviklet ved et af Østre Landsrets bitingsteder, der har

kortere ventetid end Odense?

Begrundelse:

Der henvises til artiklen »Sygemeldt i retten – rask på gaden:

Bandeleder løsladt og på fri fod« fra Ekstra Bladet den 21.

oktober 2024.”

Svar

Af principielle grunde er jeg meget tilbageholdende med at gå ind i

behandlingen af konkrete straffesager, men der skal ikke herske nogen tvivl

om, at jeg ser med meget stor alvor på den type af personfarlig

bandekriminalitet, der omtales i artiklen nævnt i spørgsmålet. Den form for

adfærd er fuldstændig uacceptabel.

Derfor er jeg også glad for, at regeringen i november 2023 indgik en bred

politisk aftale om bandepakke IV, så vi kan sikre et strammere greb om

banderne. Bandepakke IV blev gennemført ved lov nr. 665 af 11. juni 2024.

Derudover vil regeringen gennemføre en strafreform, hvor der sætteres

hårdere og mere konsekvent ind over for bl.a. alvorlig personfarlig

kriminalitet.

Det er klart, at man som tiltalt i en straffesag ikke skal kunne slippe for at

møde op i retten, hvis man reelt ikke har lovligt forfald. Derfor skærpede vi

også dokumentationskravene for lovligt forfald med lov nr. 1169 af 8. juni

2021.

Jeg er desuden enig i spørgsmålets præmis om, at sagsbehandlingstiderne

ved domstolene er for lange og udfordrer retssikkerheden. Det problem skal

løses, og derfor er jeg også glad for, at regeringen og samtlige partier i

Folketinget i november 2023 kunne indgå en flerårsaftale om domstolenes

økonomi for 2024-2027.

Side 2/3

Aftalen, der har en samlet økonomisk ramme på 2,3 mia. kr. over perioden,

skal gennemføre et væsentligt løft af domstolene med henblik på bl.a. at

håndtere domstolenes udfordringer med stigende sagsbehandlingstider og

mangel på retssalskapacitet. Som en del af aftalen får domstolene bl.a.

mulighed for at ansætte flere dommere inden for aftalens økonomi.

Derudover er der afsat midler til at ansætte et stort antal yderligere

domstolsjurister og kontorfunktionærer, der ligeledes skal bidrage til at

nedbringe domstolenes sagsbehandlingstider.

Med lov nr. 661 af 11. juni 2024 blev en række af Rørdam-udvalgets og

Retsplejelovrådets anbefalinger, der har til formål at nedbringe

sagsbehandlingstiderne, gennemført. Senest har regeringen den 2. oktober

2024 fremsat lovforslag nr. L 22, der også indeholder en række ændringer,

herunder opnormering af antallet af byretsdommere og landsdommere ved

Østre Landsret.

Side 3/3