S 145 - 2024-25 - Endeligt svar på S 145: Hvad mener ministeren om, at kriminelle i Danmark kan gå ned i et supermarked og købe et anonymt taletidskort, som gør det muligt for den kriminelle ikke at blive sporet i forbindelse med kriminelle aktiviteter, fordi de ikke skal opgive deres personlige oplysninger?

Retsudvalget 2024-25
S 145
Offentligt

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

31. oktober 2024

Strafferetskontoret

2024-13843

3489641

Besvarelse af spørgsmål nr. S 145 fra medlem af Folketinget Betina

Kastbjerg (DD)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 145, som medlem af

Folketinget Betina Kastbjerg (DD) har stillet til justitsministeren den 23.

oktober 2024.

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

S 145 - 2024-25 - Endeligt svar på S 145: Hvad mener ministeren om, at kriminelle i Danmark kan gå ned i et supermarked og købe et anonymt taletidskort, som gør det muligt for den kriminelle ikke at blive sporet i forbindelse med kriminelle aktiviteter, fordi de ikke skal opgive deres personlige oplysninger?

Spørgsmål nr. S 145 fra medlem af Folketinget Betina Kastbjerg (DD):

”Hvad mener ministeren om, at kriminelle i Danmark kan gå

ned i et supermarked og købe et anonymt taletidskort, som gør

det muligt for den kriminelle ikke at blive sporet i forbindelse

med kriminelle aktiviteter, fordi de ikke skal opgive deres

personlige oplysninger?”

Svar

Jeg ser naturligvis gerne, at politiet har mulighed for at bruge lovgivningens

muligheder for aflytning, teleobservation m.v. til at efterforske kriminalitet.

Det er derfor, vi flere gange har forbedret politiets muligheder herfor. Jeg er

eksempelvis meget glad for, at vi sammen med aftalepartierne kunne

gennemføre bandepakke IV ved lov nr. 665 af 11. juni 2024. Loven udvider

bl.a. politiets muligheder for at foretage telefonaflytning uden krav om

angivelse af et bestemt telefonnummer, men i stedet med angivelse af den

konkrete person, der skal aflyttes.

Lov nr. 293 af 8. marts 2022 indførte retsplejelovens § 786 h. Bestemmelsen

bemyndiger justitsministeren til efter forhandling med klima-, energi- og

forsyningsministeren at fastsætte regler om udbyderes registrering,

indberetning, verificering og opbevaring af nummeroplysningsdata og andre

identifikationsoplysninger samt tilsyn hermed og oplysningspligt. Denne

regel giver mulighed for at afskaffe anonyme taletidskort ved at pålægge

teleudbyderne at registrere og indberette de kunder, der køber anonyme

taletidskort.

Justitsministeriet bemærker dog, at afskaffelsen af anonyme taltidskort

rummer forskellige vanskeligheder af både økonomisk og politifaglig art,

der skal afvejes, før en afskaffelse af anonyme taletidskort kan gennemføres.

I forbindelse med tilblivelsen af lov nr. 291 af 8. marts 2022 udtalte

brancheforeningen Telekommunikationsindustrien i Danmark således bl.a.

følgende:

”Ny-registrering

af taletidskort

Oprettelsen af kunder på taletidskort fungerer ikke som for

andre mobilabonnementer. Taletidskort er ikke-aktiverede SIM-

kort, som er distribueret ud til fysiske udsalgssteder

(byggecentre, tankstationer, dagligvarebutikker, kiosker etc.).

Side 2/5

Kunden skal desuden selv aktivere taletidskortet gennem online

indtastning af kode eller lignende i det takseringssystem,

udbyderen anvender til løbende at kontrollere taletidskortets

saldo.

Der distribueres i Danmark flere hundredetusinde taletidskort

om året på det fysiske marked. Distributionen sker endvidere fra

anslået flere tusinde fysiske salgssteder som f.eks. butikker,

tankstationer, kiosker m.m. De flere hundredetusinde kunder,

der i kortere eller længere tid årligt anvender et taletidskort,

fordeler sig hovedsageligt på ældre, unge og børn, europæere

med arbejde i Danmark samt migranter og turister. Det er hele

dette marked, der potentielt rammes med den foreslåede

regulering, og et krav om ny-registrering vil for en række

eksisterende udbydere af taletidskort medføre en ekstrem

forretningsmæssig omvæltning og negativ økonomisk

påvirkning.

Ny-registrering kræver ny systemudvikling

Hvis det fremadrettet skal være muligt for kunderne at registrere

sig, kræver det, at operatørerne udvikler nye systemer, som

kunderne via selvbetjening kan logge ind i, for at angive de

krævede personlige oplysninger. For at taletidskort skal kunne

sælges i fremtiden, kræves det videre, at systemerne automatisk

kan lave et opslag i CPR-registeret for at verificere kunden.

Denne funktion er ikke udviklet i dag, og den kræver en

grundlæggende omstilling af de eksisterende virksomheders

forretningsgange. Dette kan umuligt nå at blive udviklet og

implementeret til den 1. januar 2022. TI indstiller derfor, at et

eventuelt krav om registrering af nye taletidskort tidligst træder

i kraft 1. januar 2023.

TI skal i øvrigt bemærke, at danske udbydere af taletidskort har

et tæt samarbejde med politiet og f.eks. altid kan oplyse, hvor et

taletidskortkort er købt. Med udgangspunkt i erfaringer fra

andre lande, er det TI’s opfattelse, at tvungen CPR-registrering

næppe får kriminelle borgere til i højere grad at lade sig

registrere. Tværtimod vil det påtænkte krav snarere øge

efterspørgslen på krypterede applikationer, som f.eks. Signal

eller WhatsApp, eller eksempelvis taletidskort fra andre lande.

Begge dele vil utvivlsomt vanskeliggøre politiets arbejde.

[…]

Verifikation af oplysninger for danske statsborgere

Med lovforslaget pålægges operatørerne at verificere nye

brugere af taletidskort, inden tjenesten kan tages i brug. Det

betyder, operatørerne skal være i stand til at foretage en online

registrering og verificering af slutbrugere, der aktiverer deres

Side 3/5

taletidskort. Dette krav og de omfattende omstillinger og

systemudviklinger, det medfører, er således forbundet med

betydelige omkostninger og udviklingstid for selskaberne, da

systemerne skal kunne fungere automatisk, så kunden kan

verificeres i realtid, da kunden således ikke må opnå adgang til

tjenesten, før verificeringen er foretaget. I praksis vil det betyde,

at kunden skal kunne tilgå en aktiveringsside via terminalen som

taletidskortet er sat i for at aktivere kortet - altså opnå adgang til

denne selvbetjeningsside før verificeringen er foretaget.

Verificeringen bør kunne være mulig med oplysninger fra

NemID/MitID.

TI indstiller, at det bør være muligt at kunne tilgå en

selvbetjeningsside hos udbyderen inden verificeringen er

foretaget, samt at det også gøres muligt for kunden at fremsende

den krævede dokumentation for identiteten via SMS/MMS/mail

direkte til udbyderen. Endelig bør det også forud for verificering

være muligt for kunden at ringe til udbyders kundeservice for at

kunne modtage vejledning herom.

Verifikation af oplysninger for udenlandske statsborgere

I lovbemærkningerne står det beskrevet, at verifikation af

udenlandske statsborgere, kan foretages ved kontrol af

billedlegitimation. Da taletidskort skal aktiveres online og virke

med det samme, kan operatørerne dog ikke se, hvordan sådan

en løsning skal kunne fungere i praksis. Der foretages fysisk

salg af taletidskort, men ikke en fysisk aktivering. Taletidskort

kan således sidestilles med eksempelvis salg af

café/oplevelsesgavekort.

Skulle verifikationen ske manuelt ved, at sælgeren af et

taletidskort gennemfører en særlig proces med kopiering og

lagring eksempelvis et pas, onsite-hjælp til kunden med

aktivering af kort m.m. ville dette kræve opkvalificering af

salgspersonale hos de førnævnte tusindvis af butikker,

tankstationer, kiosker m.m. Alene denne opgave er i praksis ikke

mulig at gennemføre. TI er i øvrigt ikke bekendt ikke med

online-registre, hvor udbyderne via en API kan kontrollere

internationale pasnumre eller identitetskort. TI ser således ikke

en løsning med verifikation af udenlandske statsborgere som

gangbar, medmindre det kan foregå digitalt via selvbetjening,

hvor den udenlandske bruger selv kan uploade den krævede

dokumentation.

TI frygter derfor, at salget af taletidskort til udlændinge med

dette lovforslag reelt bliver afskaffet, og at det fremadrettet ikke

længere vil være muligt som udlænding at lande i lufthavnen,

købe et taletidskort og ringe hjem.”

Side 4/5

Høringssvaret findes sammen med de øvrige høringssvar som bilag 1 til

lovforslag nr. L 93 som fremsat den 18. november 2021, jf. Retsudvalget

2021-22.

Afskaffelse af anonyme taletidskort vil således forudsætte en nærmere

undersøgelse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser for branchen.

Afskaffelsen af anonyme taletidskort vil også kunne bevirke, at kriminelle i

stedet vælger at bruge krypterede beskedtjenester, hvor politiet ikke har

samme

tekniske

muligheder

for

foretage

indgreb

meddelelseshemmeligheden, som hvis der kommunikeres via telefon. Hertil

kommer, at kriminelle relativt let ville kunne omgå et forbud mod anonyme

taletidskort ved at lade taletidskortene indkøbe og registrere af stråmænd

etc.

Justitsministeriet overvejer løbende spørgsmålet om afskaffelse af anonyme

taletidskort, og de ovennævnte overvejelser indgår heri.

Jeg skal bemærke, at spørgsmålet om politiets muligheder for at foretage

indgreb i kommunikationen på krypterede beskedtjenester og lignende i

øvrigt er et selvstændigt problem, som er omfattet af kommissoriet for

Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg, der aktuelt kigger på

mulighederne for at modernisere retsplejelovens regler om tvangsindgreb,

herunder indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Side 5/5