Socialudvalget 2024-25
S 13
Offentligt
2918041_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 7215
Doknr.
920242
Dato
08-10-2024
Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har d. 1. oktober 2024 stillet
følgende spørgsmål nr. S 13 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 13:
”Hvornår påtænker ministeren at følge op på beretningen fra Socialudvalget
om at indkalde til drøftelser vedrørende socialtilsynene?”
Svar:
Jeg skal indledningsvist bemærke, at ministeriet ikke er bekendt med indholdet
af de drøftelser, der har fundet sted under den lukkede eksperthøring.
Jeg kan oplyse, at det fremgår af rammeaftalen på handicapområdet om en
langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2024, at partierne er
blevet enige om en række initiativer på kort sigt, som skal implementeres i form
af lovgivning eller lignende i 2024-2025.
Om effektivisering af socialtilsyn fremgår, at ’Regeringen
og KL har i ØA24
aftalt en analyse af de forskellige tilsyn, som tilbud på socialområdet er
underlagt. Analysen undersøger, om tilsynene medvirker til at øge
udgiftsopdriften (herunder ift. administrationsudgifter), om reguleringen af
tilsynene kan forenkles, hvordan koordinationen mellem tilsynene kan styrkes,
samt hvordan uoverensstemmende krav fra forskellige tilsyn evt. kan løses.
Partierne er enige om, at der bl.a. med udgangspunkt i analysen skal
udarbejdes en model for ændringer af socialtilsynsreglerne, som efterfølgende
skal drøftes i Sammen om Handicap, og som samlet set skal medføre et
lavere, meningsfuldt og kvalitetsfremmende tilsynstryk på de sociale tilbud, på
tværs af de forskellige tilsyn, som bl.a. kan frigøre tid til borgernære opgaver,
og som skal sikre, at socialtilsynets ressourcer anvendes mere effektivt og
fokuserer på de tilbud, hvor der er problemer vurderet ud fra så vidt muligt
objektive risikofaktorer. Desuden skal tilsyn på området i højere grad
koordineres på tværs af tilsynene.’
Regeringens tanker om en model for effektivisering af socialtilsynet vil på
denne baggrund blive drøftet med partierne bag rammeaftalen. Da
effektiviseringen af socialtilsynet er på lovprogrammet til fremsættelse i sidste
halvdel af januar, vil der blive tale om en ret komprimeret proces.
1
S 13 - 2024-25 - Endeligt svar på S 13: Hvornår påtænker ministeren at følge op på beretningen fra Socialudvalget om at indkalde til drøftelser vedrørende socialtilsynene?
2918041_0002.png
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2