Folketingets Lovsekretariat
Peter Kofod
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-5408
25. oktober 2024
Folketingsmedlem Peter Kofod (Dansk Folkeparti) har den 17. oktober 2024 stillet
følgende spørgsmål nr. S 126, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 126:
”Vil
ministeren tage initiativ til, at der hurtigst muligt i år i forbindelse med evalue-
ringen gennemføres en skærpelse af det danske straf- og bødeniveau ved dødsulyk-
ker, der skyldes fejl, mangler eller påtaler, som virksomheder bør eller burde have
kendskab til og fokus på?”
Svar:
Det er dybt tragisk, når nogen mister livet i en arbejdsulykke. Det skal være sikkert
at gå på arbejde, men der sker desværre alt for mange alvorlige arbejdsulykker i
Danmark. Selvom et menneskeliv ikke kan gøres op i penge, så skal virksomheder,
som er ansvarlige for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der medfører en
ulykke med alvorlig personskade eller død, kunne straffes, så det kan mærkes.
Inden udgangen af 2024 offentliggør Arbejdstilsynet evalueringen af bødeskærpel-
ser som følge af arbejdsmiljøaftalen fra 2019. Jeg ser frem til at drøfte evalueringen
med arbejdsmiljøforligskredsen, når den foreligger.
Herudover vil jeg fremhæve, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget i maj
2024 har indgået en aftale om en styrket indsats mod social dumping. Som en del
af aftalen var der enighed om at forhøje det eksisterende bødeniveau til virksomhe-
der med alvorlige brud på arbejdsmiljøloven. Forhøjelsen af bødeniveauet bliver
udmøntet ved en ændring af arbejdsmiljøloven, der forventes fremsat inden udgan-
gen af året. Det vil blandt andet indebære, at bødeniveauet for grundbøden ved
overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen bliver hævet med 50 pct., hvilket også
betyder at overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller
død forhøjes i forhold til det gældende bødeniveau.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister