Folketingets Lovsekretariat
Peter Kofod (DF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-5408
25. oktober 2024
Folketingsmedlem Peter Kofod (Dansk Folkeparti) har den 17. oktober 2024 stillet
følgende spørgsmål nr. S 125, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 125:
”Vil
ministeren tage initiativ til at fremrykke de ulykkesforebyggende indsatser
samt ekspertgruppens arbejde?”
Svar:
Jeg er meget optaget af, at antallet af arbejdsulykker og arbejdsrelaterede dødsulyk-
ker nedbringes. Det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde i Danmark. Derfor
er jeg også glad for, at arbejdsmiljøforligskredsen i 2023 afsatte 31,2 mio. kr. over
fire år til en handlingsplan mod arbejdsulykker med det formål at reducere risikoen
for arbejdsulykker, herunder ulykker med alvorlige konsekvenser samt dødsulyk-
ker.
Som led i handlingsplanen har vi nedsat en ekspertgruppe, der har til formål at ana-
lysere og samle ny viden om forskellige emner, der kan være med til at forebygge
alvorlige arbejdsulykker. Jeg ser frem til ekspertgruppens arbejde, der forhåbentlig
bidrager med ny viden og forslag til, hvordan vi fremadrettet kan styrke forebyg-
gelsen af arbejdsulykker. Derudover igangsætter Arbejdstilsynet helhedsoriente-
rede indsatser i brancherne
Landbrug, skovbrug og fiskeri, Bygge og anlæg,
samt
Transport af gods.
Det er de tre brancher, hvor der sker flest dødsulykker, og hvor
der samtidig er en høj forekomst af arbejdsulykker. Samtidig igangsættes, på anbe-
faling fra Arbejdsmiljørådet, en helhedsorienteret indsats i
Psykiatrien,
for at imø-
degå alvorlige voldsulykker, herunder risikoen for drab. Endvidere vil Arbejdstil-
synet, som led i handlingsplanen, løbende igangsætte ulykkesforebyggende indsat-
ser i relevante brancher, hvor der er fastsat nationale mål for reduktion af arbejds-
ulykker.
De ulykkesforebyggende indsatser i regi af handlingsplanen er dermed godt i gang
og vil løbende blive rullet ud i løbet af den fireårige periode, som der er afsat mid-
ler til. Ekspertgruppen for arbejdsulykker blev nedsat i januar 2024 og er i gang
med at udarbejde ekspertgruppens første årlige rapport. Rapporten vil have fokus
på alvorlige arbejdsulykker ved arbejde med maskiner i landbruget. Rapporten for-
ventes udgivet i foråret 2025. Jeg ser frem til at læse den, når den offentliggøres.