Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 7583
Doknr.
925959
Dato
18-10-2024
Medlem af Folketinget Charlotte Broman Mølbæk (SF) har d. 14. oktober 2024
stillet følgende spørgsmål nr. S 101 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 101:
”Hvad er ministeren holdning til det åbne brev fra 19 sociale organisationer om,
at besparelser på rusmiddelforskning vil få uoverskuelige konsekvenser?”
Svar:
Som minister gør det naturligvis indtryk på mig, når en række fremtrædende
organisationer på socialområdet finder anledning til at rejse bekymringer om
konkrete regeringsbeslutninger.
Regeringen har en ambition om at reducere omfanget af statslig administration
med 1.000 årsværk – herunder også statsligt finansierede årsværk. Dette for at
bremse væksten i statslige årsværk, som siden 2017 er steget med over
16.000.
Det kan ikke undgås, at det går ud over konkrete opgaver, institutioner og
medarbejdere, når vi som regering ønsker at nedbringe omfanget af årsværk i
staten. Det gælder også på social- og boligområdet.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1