Sundhedsudvalget 2024-25
S 896
Offentligt
2996144_0001.png
S 896
Spørgsmål nr. S 896
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til:
Dato:
Stillet af:
Indenrigs- og sundhedsministeren
27. marts 2025
Dina Raabjerg (KF)
Mener ministeren, at beretningen fra de to forældre til en ung autistisk pige,
der er afgivet som høringssvar til den nye faglige ramme for behandling af
kønsinkongruens, bør give anledning til bekymring, og hvorvidt mener
ministeren, at hjælpen til unge med tranidentifikation virker efter hensigten i
dag, hvis politiske organisationer som LGBT+Danmark, Normstormerne og
Foreningen for Støtte af Transkønnede Børn rådgiver forældre til at bekræfte
deres barns transidentitet, før der er sket en udredning i sundhedsvæsenet?
(Spm. nr. S 896).
Begrundelse
I forbindelse med Sundhedsstyrelsens udarbejdelse af en ny »Faglig ramme
for sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens« har to forældre til en
autistisk pige berettet om, hvordan de blandt andet af skole og PPR blev
henvist videre til bl.a. LGBT+Danmark og Normstormerne, der rådede
forældrene til social bekræftelse af deres datters transidentitet. Efterfølgende
blev pigen udredt med autisme/Aspergers, der blev vurderet at være den
bagvedliggende årsag til transidentiteten. Dansk Psykiatrisk Selskab gør i sit
høringssvar opmærksom på, at der bør udvises særlig forsigtighed med at
starte kønsbekræftende behandling, når personer har autisme.
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
Lovsekretariatet på [email protected].
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Side 1 | 1